TRED JE AFSNIT: I 8 1 2 — I 842
93
tavler som i den ældre Anstalt (de Sussmilch-Baumannske i noget modificeret
Skikkelse); men medens der i hin kun for Livrenteklassen senere var sket en
Forhøjelse af Indskudet med 10% , foresloges nu en saadan Forhøjelse for alle
de Forsikringsarter, der kunde tegnes, nemlig baade Livrenter, Overlevelses
renter og Begravelseshjælp (o: Livsforsikringer). Indbetalingen skulde ske paa
Kapitalfod med Udelukkelse af den tidligere tilladte Afdragsbetaling mod
Sikkerhedsstillelse, og Maximum for de forskjellige Forsikringsarter var be
tydelig nedsat i Forhold til den ældre Anstalts, medens Minimum for en Pen
sion vedblivende skulde være 10 Rdl.
løvrigt gjaldt samme Regler som i Forsørgelses Anstalten med Hensyn
til et Administrationsgebyr af 2 % samt Aldersberegningen og Reduktion af
Alder for Kvinder ved Overlevelsesrenter og Begravelseshjælp, hvorhos der
ogsaa foreskreves et Prøveaar for disse to Forsikringsarter, kun at det blev
bestemt, at Død før Prøveaarets Slutning medførte Tilbagebetaling af Indskud
uden Renter.
Endelig paaregnedes en lignende kgl. Garanti for Anstalten
som den, der var tillagt Enkekassen, medens det dog ikke ansaas for tilraade-
ligt at lade en i den nye Anstalt tegnet Pension for Hustruen træde i Stedet
for pligtigt Indskud i Enkekassen.
I Enkekassens Direktion vandt dette Forslag dog ikke ubetinget Med
hold, allerede af den Grund, at man her nødig vilde udtale sig om et Tilskud
fra Kassen, medens
M ø s t i n g
nærmest heldede til den Anskuelse, at al Livs
forsikring burde holdes ude for eventuelt at kunne indlægges direkte under
Finantsforvaltningen. I denne Anledning henvendte han sig under 11 December
s. A. til Statsgjældsdirektionen, der imidlertid lod Sagen hvile, — saa vidt det
af Akterne kan ses nærmest af den Grund, at
F o g
stillede sig ugunstigt der
til — , og tilstillede dernæst under
30
December
1831 den daværende Finans
minister, Grev A. W.
M o l t k e ,
Planen og de i Mellemtiden udregnede Ta
beller for at erfare hans Formening om Sagen i Almindelighed og særlig med
Hensyn til de kgl. Finantsers Tarv.
M o l t k e
lod imidlertid Sagen bero, hvad der gav Anledning til, at
Kongen under
15
December
1832
og
11
April
1833
bragte Kabinetsbefalingen
af
28
August
1 83 0
til
M ø s t i n g
i Erindring, samt yderligere ved Reskript af
16
November
1833
befalede ham at meddele sin Formening om, hvorvidt et i
det medfølgende Nr.
2 7 0
af Bladet
»Dagen
« for
1833
indrykket F'orslag »
for
tjener at tages under nøiere Overveielse og at der træffes nogen Foranstaltning 1
saa Henseende fra det Offentliges Side.«




