113 / 405
i Pengevæsenet, men skyldtes dels de uforholdsmæssige Administrations-Om
kostninger i de senere Aar i Forhold til Indskudene, dels især, at Indskuds-
tarifen ej var stræng nok, bl. a. fordi der ikke var taget Hensyn
til, at Pen
sionerne udbetaltes halvaarsvis, og den anvendte Mortalitetsliste ej var ganske
passende til Institutets Natur.
Ved Pengevæsenets Forandring led Institutet
noget Tab ved, at det ifølge kgl. Resolution paalagdes det, at Livrenter og
Pensioner for Indskud, indbetalte i Hertugdømmerne, skulde udredes med et
Tillæg
af 60%
efter
den nye Møntfod, samt ved, at de kgl. Obligationer,
hvori dets Fonds
vare anbragte, i Indult-Aarene gav en ringere Rente. I
1 81 6
var Anstalten indgaaet
under Statsgjældsdirektionen, som siden da havde ud
redet dens Forpligtelser.
Men opstillede man for Tiden efter
1813 et Regn
skab
for Anstalten,
saaledes som det vilde være kommet til at se ud, dersom
den ikke
havde haft
de nysnævnte Tab, vilde det vise, at Formuen vilde være
fortæret i
1836, og at Statskassen derefter i Aarene indtil 1840 vilde have
haft at tilskyde 11 å
12 00 0 Rdl. aarlig.
Derefter vilde den under samme
Forudsætning faa at tilskyde, hvad der behøvedes til Udredelse af aktuelle
Pensioner paa tilsammen 10 502 Rdl. aarlig og eventuelle paa tilsammen
1 450 Rdl. aarlig.
Desuden skyldte Institutet en Kapitalgjæld paa 1 725 Rdl.
Heraf kunde det ses, at Forsørgelses Anstalten var »
baseret paa en
Mortalitetsliste, der ikke svarer til den nyere Tids Erfaringer
«, og
»saa ønskelig
nu end en ny Forsørgelses-Anstalt kande være, efterat den ældre saaledes er ophørt«,
ansaas det derfor utilraadeligt atter at sætte Anstalten i Virksomhed selv med
Modifikationer.
Samtidig med, at Komiteen i Betragtning af, at der var virkelig Trang
til en Forsørgelses-Anstalt, søgte at udfinde et sikrere Fundament for en
saadan, havde den tillige det Hverv at undersøge, hvorvidt en Livsforsikrings-
Anstalt lod sig forbinde dermed.
Ved Afgjørelsen af dette Spørgsmaal be
nyttedes de Erfaringer, der vare indsamlede i Instituter af lignende Art i Ud
landet, særlig England og Tyskland.
Disse Anstalter, der foruden Livsfor
sikring som oftest ogsaa omfattede andre Arter af Forsikringer, vare næsten
alle private, grundede paa gjensidig Garanti eller paa Sammenskud af Aktier,
og adskillige engelske Selskaber havde bestaaet i lang Tid og samlet store
Kapitaler.
s
Der formentes saaledes i selve Organisationen intet at være til Hinder
for, at ogsaa her i Landet en Forsørgelses-Anstalt kunde forenes med et Livs
forsikringsinstitut, og at Interessen vel her ogsaa var stor nok til, at en saadan
forenet Anstalt kunde bestaa som et privat Selskab.
g g
STATSGARANTEREDE FO RSØRGELSES-ANSTALTER FØR 184 2