118 / 405
LIVSFORSIKRINGS-ANSTALTEN, der af Komiteen formentes at burde
ordnes som et privat Institut, foresloges baseret i Hovedsagen paa Gjensidighed
og statutmæssig Ret til Bonus.
Planudkastet gik nemlig ud paa, at Op
fyldelsen af samtlige de indgaaede Forpligtelser skulde garanteres af de paa
Livstid forsikrede Personer, mod at disse til Gjengjæld skulde have den Fordel,
der maatte udkomme.
Betænkningen udtaler herom nærmere, at Erfaringen, særlig ved
»The
Equitable Society
«, har vist, at saadanne Selskaber yde tilstrækkelig Sikkerhed,
hvorhos de ere de billigste, da hele Fordelen, med Undtagelse af et, for hver
enkelt, lille Bidrag til Administrationen, igjen tilfalder Interessenterne, der
saaledes alene komme til at betale, hvad der netop efter deres Alder maa
fordres. Paa den anden Side maa Interessenterne (o: de paa Livstid Forsikrede)
have den Forpligtelse at gjøre yderligere Bidrag, hvis dette skulde være nød
vendigt. Men for at forebygge saadanne Tilskud og til Dækning af Administra
tions-Omkostningerne lagdes
3
7
2
% Rentefod til Grund, skjønt Kapitalerne
kunde ventes at give en højere Rente, hvorhos Nettotariferne forøgedes med
25%- Det bestemtes derhos, at det rene Overskud for de første 5 Aar skulde
forblive hos Anstalten som Reservefond, medens derefter aarlig en Femtedel
af det for de senest forløbne
5
Aar opsamlede rene Overskud skulde fordeles
som Dividende.
For tillige at opnaa Sikkerhed mod den Risiko, der kunde
flyde af de forsikrede Summers Forskjellighed, var Maximum foreløbig sat til
5000
Rdl., Minimum til
100
RdL, og Personer under
10
og over
7 0
Aar
udelukkede.
Angaaende Indtrædelsen, Aldersberegningen og Helbredsattesterne var
en lignende Ordning foreslaaet som i Livrente-Anstalten; kun ansaa Komiteen
det her for rettest, at ogsaa Udlændinge kunde optages, idet saavel Risikoen
som Administrationsomkostningerne formindskedes., jo flere Deltagere der
indtraadte. Men da Forudsætningen maatte være, at Mortalitetsforholdene i
Vedkommendes Hjemland ej i væsentlig Grad afveg fra vore, og en skarp
geografisk Grænse næppe lod sig drage, burde Afgjørelsen i hvert enkelt Tilfælde
være overladt Anstaltens Bestyrelse.
Skjønt Hovedøjemedet maa være Tegning af livsvarige Livsforsikringer,
vil dog ogsaa korte Forsikringer kunne erholdes, hvortil spores ikke ringe
Trang. Men for at begunstige de livsvarige Forsikringer, som Anstalten helst
maa ønske, og da det vilde blive vidtløftigt at udfinde, hvilken Andel de korte
Forsikringer skulde tage i den samlede Anstalts eventuelle, udenfor Bereg
ningerne liggende Risiko, er det i Planen bestemt, at disse Forsikringer ikke
TREDJE AFSN IT: I 8 I 2 — I 842
I 0 ^