122 / 405
TR ED JE AFSNIT: 1 8 1 2 — 1842
107
kassen alt havde med en Del af den Slags Forsørgelser at gjøre, som den nye
Anstalt gav Adgang til.
Men dels havde Forsørgelses Anstalten sit særlige
Bogholder- og Kasserer-Kontor, dels indsattes dens Fond i den kgl. Kasse, der
da ogsaa senere maatte overtage Kassens Forpligtelser.
Medens Kasserer-
Forretningerne allerede i
1825 henlagdes til Statsgjældskassereren, bleve
ved Bogholderens Død i
1837
Bogholderiets
ubetydelige Forretninger
— væsentlig Udarbejdelse af de halvaarlige Rentelister — midlertidigt over
dragne Enkekassens Bogholder1), saa at Enkekassens Overdirektion, der
formelt blev bibeholdt, i lang Tid havde saare lidet at betyde.
Da tillige
den nye Anstalt ogsaa skulde have andre Forsørgelser end Enkepension, og
da selv denne i den nye Anstalt vilde blive væsentlig forskjellig fra Enke
kassens, idet den hvilede paa andre Mortalitetsberegninger, kunde erhverves
mod Præmiebetaling, og ej ophørte ved nyt Ægteskab, syntes det utilraadeligt
at henlægge Anstalten under Enkekassen.
Den almindelige Pensionskasse kunde maaske af den Grund komme i
Betragtning, at Børneforsørgelsen, der væsentlig maatte siges at have frem
kaldt den nye Anstalt, var af beslægtet Natur med de Pensionskassen paa
hvilende Understøttelser til afdøde Embedsmænds Børn, og at en saadan
Forening kunde medføre nogen Lettelse i sidstnævnte Forpligtelse. Men dels
kunde dette opnaas uden en slig Forening, dels vare de andre Arter af Por-
sørgelser, den nye Anstalt tilbød, Pensionskassen ganske uvedkommende, og
det var næppe sandsynligt, at Direktionen for samme vilde paatage sig den
direkte Forvaltning af den nye Anstalt i dens fulde Udstrækning.
For endelig at henlægge Bestyrelsen under Statsgjælds-Direktionen
kunde den Betragtning anføres, at Forsørgelserne ved Statsgarantien vilde
blive egentlige Fordringer paa Statskassen, og at det derfor var i Finantsernes
Interesse at have saa nøje Kontrol med Institutets Forvaltning som muligt.
Men af Garantien fulgte ikke med Nødvendighed en direkte Statsbestyrelse,
da Kontrollen kunde føres uden denne, hvortil kom, at det
»vilde være rigtigst
at undgaae selv det fjerneste Skin af, at der ved Anstaltens Oprettelse fot offentlig
Regning stiftes, om endog kun indirecte, en ny Statsgjeld
.«
0
Dette skete i Henhold til en kgl. Resolution af 12 Maj
1835, hvorved Bogholder Schram
og Underbogholder Lautrup udnævntes til henholdsvis administrerende Direktør og Bogholder ved
Enkekassen bl. a. med den Forpligtelse
»at overtage de Forretninger ved den almindelige For
sørgelsesanstalt, som ved en nærmere allerhøiste Resolution maatte voide dem paalagte, for det Til
fælde, at benævnte Anstalt, efter desangaaende forventende allerunderdanigste Betænkning fia Finants
ministeren paa nye skulde træde i Virksomhed
.«