TRED JE AFSNIT: I 8 1 2 — I 842
vilde Ordningen blive til Skade for Finantserne, idet man efter de 5 Aars
Forløb maatte afslutte Anstaltens Konti for at afsondre de Kapitaler, hvoraf
den da maatte være i Besiddelse, og som med Statens Garanti skulde tjene
til at udrede de til den Tid tegnede Forsørgelser, fra tilkommende Interes
senters Tilskud. Men i saa Fald gik Statskassen glip af den Sikkerhed, som
Anstaltens længere Bestaaen og større Antal Interessenter vilde yde i Hen
seende til Udjævning af Differentserne i Dødeligheden.
Tillige vilde Forholdet da blive det samme, som om Anstalten igjen
begyndte fra nyt af uden kgl. Garanti, og et Interessentskab kunde da ej
tænkes at ville overtage Anstalten, medmindre der bødes Udsigt til Fordel.
Dette kunde imidlertid kun opnaas ved forhøjede Indskud til Skade for Inter
essenterne, der derved kom til at betale mere, end de efter rigtige Mortalitets-
Tabeller burde give.
Vel vilde denne Ulempe kunne undgaas ved, at An
stalten blev en gjensidig garanteret Institution, hvor det Overskydende igjen
fordeltes som Dividende; men dette var efter en Forsørgelses-Anstalts Natur
umuligt, fordi Forsørgelsernes forskjellige Beskaffenhed vilde være til Hinder
for en ligelig Fordeling af Overskudet.
Det formentes derfor, at Garantien burde ydes paa ubestemt Tid og i
det mindste saa længe, indtil Anstalten, ved efterhaanden at modificere sine
Tarifer efter de iagttagne Mortalitetsforhold, kunde bestaa ved sig selv. Og
da dette, under Forudsætning af en rigtig Bestyrelse, nødvendigvis maatte
kunne opnaas med Tiden, vilde hin Garanti, saa nødvendig som den var for,
især i Begyndelsen, atsikre Tilliden til Anstalten,dog ikke kunne
medføre
noget Tab for Statskassen!
Ved Livsforsikrings-Anstalten danne Planens Bestemmelser om den ind
byrdes Garanti Basis for den fremtidige Bestaaen, og Garantien var kun nød
vendig med Hensyn til de Uregelmæssigheder i Mortalitetsforholdene, der
kunde Jremkomme ved et meget ringe Interessentantal.
Da det er bestemt, at Komiteen skal udgjøre den midlertidige Besty
relse af Anstalten, henstilles det slutteligt, at der i Indledningen til Planen
gjøres en Bemærkning om, at Bestemmelserne om Bestyrelsen og General
forsamlingen først træde i Kraft efter 5 Aars Forløb.
Sagen indstilledes atter af
M o l t k e
med Forestilling af 8
Februar s. A.,
hvori Komiteens Forslag bifaldtes, hvorhos det tilføjedes, at det ved nærmere
Overvejelse var befundet« rigtigst, at Livrente-Anstaltens Midler udelukkende
anbragtes i kgl. Obligationer for at undgaa den ved Prioritetslaan fornødne
vidtløftige Administration og mulige Tab ved Pengekriser.




