121 / 405
Generalforsamlingen, samt androg om, at de første Udgifter til Planer og
Protokoller m. m. maatte afholdes af Finantserne.
Sluttelig gjøres der i Betænkningen nogle Bemærkninger om den i sin
Tid i
»
Dagen
«
indrykked,e Artikel, hvorom Kongen havde æsket
M o l t k e s
Ytringer. Forsaavidt der deri androges om, at en Plan til en Forsørgelses-
Anstalt maatte foranlediges udarbejdet, vil dette Ønske være opfyldt, naar en
Forsørgelses-Anstalt som den af Komiteen foreslaaede maatte komme igang.
Men forsaavidt der i Artiklen var ment, at
Ca r o l i n e - S t i f t e l s e ns
Midler
burde anvendes som Grundfond for en saadan Anstalt, saa vilde dette ej
kunne lade sig gjøre, da Indbydelsen, hvorefter hine Midler i sin Tid skjænkedes
af Forskjellige, havde til Øjemed at forsørge ugifte Fruentimmere i en egen
Stiftelse.
Og selv om samtlige Bidragsydere til denne Stiftelse — hvad vel
næppe var muligt — gav deres Minde til den forandrede Anvendelse, »
vilde
disse Midler dog ikke kunne benyttes som Grundfond fo r en Anstalt, som den a f
os foreslaaede, der skulde have Forsørgelse i Almindelighed, ikke blot ugifte
Fruentimmers, til Formaal
.«
En anden Sag var det, om Bidragsyderne for
andrede den oprindelige Bestemmelse, og efterat den her projekterede Anstalt
var oprettet, i denne indkjøbte Forsørgelser for bestemte, navngivne ugifte
Kvinder; men de indskudte Summer vilde da ej kunne holdes afsondrede som
et særligt Fond. Komiteen skjønner derfor ikke, »
hvorledes der fra det Offent
liges Side kan træffes nogen videre Foranstaltning i denne Henseende
.« —
I Betænkningen var Spørgsmaalet om Livrente-Anstaltens Bestyrelse
med Vilje holdt ude, dels fordi man i Komiteen ikke var naaet til Enighed
herom, dels fordi dette Spørgsmaal syntes at være Komiteen som saadan
uvedkommende.
I en Skrivelse af samme Dato meddelte da
F o g
og
H o l m
nogle Bemærkninger om denne Sag, hvortil de saameget mere følte sig for
pligtede, fordi de i Komiteen havde repræsenteret Finantserne, hvem Ord
ningen i særlig Grad maatte interessere, hvis Statsgarantien blev bevilget.
Det naturligste kunde, efter deres Mening, ved første Øjekast synes at
være, at Bestyrelsen henlagdes under en Autoritet, der enten havde med be
slægtede Anliggender at gjøre, eller som bedst og lettest kunde vaage over
Anstaltens pekuniære Interesser, og der kunde saaledes være Tale om Enke
kassen, den almindelige Pensionskasse og Statsgjælds-Direktionen.
For at vælge den første1) talte ganske vist, at den almindelige For
sørgelses Anstalt havde Enkekassens Direktion til Overdirektion, og at Enke-
J) Hvad Planen af 18jo, som omtalt, havde foreslaaet.
j 0 6
STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 18 4 2