116 / 405
TRED JE AFSNIT: I 8 I 2 — I 842
101
væsentlig afvigende fra vore, hvorhos der foruden de i Planen særlig nævnte
6 Forsikringsarter (nemlig Livrenter og Overlevelsesrenter, der begge kunde
være simple, opsatte og ophørende) kunde tegnes andre Arter af Forsørgelser,
hvis saadant maatte ønskes.
Indtil videre var Maximum for Livrenter sat til 800 Rdl. og for Over
levelsesrenter paa en og samme Forsørgers Liv til ialt 1 600 Rdl., dog saaledes
at ingen Forsørget kunde opnaa et højere Annuum end 600 Rdl., hvilken Sum
svarede til Maximum i Enkekassen. Minimum for Forsørgelser var, for at lette
mindre bemidlede Adgangen, sat til 5 Rdl., Halvdelen af hvad der gjaldt i
den almindelige Forsørgelses Anstalt, hvis Maxima ogsaa vare noget højere end
de foreslaaede.
Hvad Alderen angik, vare Personer over 70 Aar udelukkede (ganske
som i Enkekassen).
Alderen regnedes for Livrentenydere og Forsørgede ved
Overlevelsesrenter, naar Vedkommende var over 4 Aar for Mandkjøn og 5 Aar
for Kvindekjøn, saaledes, at ikkun de virkelig fyldte Aar toges i Betragtning;
under den nævnte Alder regnedes det løbende Aar med.
Forsørgerens
Alder regnedes derimod saaledes, at 6 Maaneder og derover regnedes for et
fuldt Aar.
Forsaavidt Indskudsbetalingen angik, indeholdt Forslaget det særdeles
betydningsfulde Fremskridt, at man ved Siden af Kapitalfoden havde indført
Præmiebetaling, hvad der var et ligefremt Brud med de hidtil i Enkekassen
og den almindelige Forsørgelses Anstalt gjældende Principer. Det ses ikke af
Betænkningen, hvem der har taget Initiativet hertil, men det sandsynlige er,
at
M e y e r ,
der i sin Tid havde foreslaaet noget lignende for Enkekassen,
ogsaa i Komiteen forfægtede Præmiebetalingen. Efter hans Død optog
F
a
l l e
s
e n
Tanken, og i en privat Skrivelse fra
F o g
til
M o l t k e
af 14 Marts
1843 ud
taltes det, at det særlig skyldtes
F a l l e s e n ,
at Bestemmelsen om Præmie
betaling indførtes,
»hvilket har haft stor Tilgang til Følge.«-
Betænkningen ytrer om denne Forandring, at man var kommet ind
herpaa, foranlediget ved de hyppige og almindelige Klager over det trykkende
ved Indskudene i den almindelige Enkekasse og Forsørgelses Anstalt. At man
her havde valgt Kapitalindskud skyldtes formentlig de Vanskeligheder, som
man befrygtede ved Indbetalingen af de aarlige Bidrag. Imidlertid blev det i
Enkekassen tilladt Embedsmænd at forrente og afdrage Indskudskapitalen i 12
og undtagelsesvis 24 halvaarlige Terminer mod en Forskrivning med Pant i
Gagen.
I den nye Forsørgelses-Anstalt vilde for Embedsmænd den samme
Sikkerhed vel kunne antages tilstrækkelig, men udenfor Embedsklassen vilde