146 / 405
FJERD E AFSN IT : STATUTMÆSSIG ORGANISATION
garanterede Tilbagebetaling, Renter og Præmier ved Anvisning paa kgl. Gage,
var det for Livrente-Anstalten bestemt, at dens Pengemidler udelukkende
skulde anbringes i kgl. Obligationer.
Da disse imidlertid vanskelig kunde
indkjøbes til pari, saa at der opnaaedes en Rente af fulde 4% , ansaa Direk
tionen det for heldigst, om en Del af Livrente-Anstaltens Midler, der paa
Grund af, at livsvarige og ophørende Livrenter kun kunde erhverves mod
Kapitalindskud, vare langt betydeligere end Livsforsikrings-Anstaltens, hvor
Præmiebetaling var det almindelige, maatte frugtbargjøres paa lignende Maade
som i den anden Anstalt, hvorved man opnaaede 4% og ved tilbørlig For
sigtighed tilstrækkelig Sikkerhed. En saadan Foranstaltning vilde ogsaa være
til Fordel for Embedsmændene, der i saa stor Mængde søgte Livsforsikrings-
Anstaltens rimelige Laan for at undgaa Aagerrenter, at dennes disponible
Midler langtfra vilde strække til for at bevilge alle Laaneandragenderne.
I Henhold hertil bevilgedes det ved kgl. Resolution af 10 Marts
1845,
at der for dette Aar maatte anvendes indtil 20 000 Rbd. af Livrente-Anstaltens
Midler til saadanne Udlaan, dog kun forsaavidt Vedkommende erhvervede sine
Foresattes Tilladelse til Gageindeholdelsen, og i den følgende Tid bevilgedes
successivt voxende Summer til dette Øjemed ').
Da Tilgangen i Livrente-Anstalten tog et betydeligt Opsving efter Enke
kassens Lukning i
1845 og de disponible Midler voxede stærkt, udvirkedes end
videre ved kgl. Resolution af 11 April 1846 Tilladelse til ved Siden af den
lovbefalede Anbringelse i kgl. Obligationer at udlaane Anstaltens Midler mod den
ved Lovgivningen anordnede Sikkerhed for Anbringelsen af Umyndiges og
offentlige Stifteisers Midler, og i Henhold hertil er der i Tidens Løb anbragt
store Kapitaler paa Prioriteter i Ejendomme omkring i hele Landet, ligesom der
senere ydedes Kommuner mange Laan til Iværksættelse af kommunale Formaal.
Direktionen havde stedse Opmærksomheden henledt paa at gjøre An
stalterne, særlig Livrente-Anstalten, saa tilgjængelig for Publikum som muligt2).
Saaledes paatænkte den efter et Forslag fra Pastor
S
e e r u p
paa Møen at
1) Først ved kgl. Resolution af 30 Marts 1848 blev der givet Direktionen en almindelig, ikke
til en bestemt Sum begrænset Tilladelse til saadanne Laan, idet den bemyndigedes til »
ogsaa at an
bringe en passende Deel af samme [0: Anstalternes Midler] til Udlaan mod Sikkerhed i faste Ind
tægter og Livsforsikkring
.«
2) At dette. Spørgsmaal ikke med samme Styrke gjorde sig gjældende i Livsforsikrings-An
stalten, laa i, at denne efter Planen kort efter skulde overgaa til et privat Selskab, og at altsaa
mere merkantile Hensyn her maatte være de afgjørende.
9
*