147 / 405
DEN NUVÆ RENDE ANSTALT 1 8 4 2 — 18 9 2
indføre Tegning af opsatte Livrenter for Pigebørn mod et ringere Indskud
end det almindelige under den Forudsætning, at de ikke vare gifte inden den
Tid, da Livrenten skulde begynde '). Der manglede imidlertid et tilstrækkeligt
Antal Erfaringer om, hvormange af et givet Antal Pigebørn af en vis Alder,
der sandsynligvis vilde blive gifte inden den Tid, man kunde ansætte som
Livrentens Begyndelsestidspunkt, og uagtet man fra de forskjellige Klostre
erholdt en Del Oplysninger i saa Henseende, var det dog ikke Direktionen
muligt at danne sig et efter Øjemedet tilstrækkelig paalideligt Skjøn om Sagen,
hvorfor Planen blev opgivet.
A f langt mere vidtrækkende Betydning var et af
F o g
udarbejdet Forslag,
sigtende til at skaffe Personer af den arbejdende Klasse opsatte Livrenter mod
Indskud i korte Terminer2). Meningen var, at Sparekasserne rundt om i Landet
hver Maaned skulde modtage Indskud til i bestemt Tid opsatte Livrenter, og
derefter hvert Aar indbetale de erlagte Maanedspræmier til Anstalten. Naar
Hævning skulde begynde, udbetaltes der af Anstalten Beløbet for et helt Aar,
der da af Sparekassen skulde udbetales i maanedlige Rater til Interessenterne.
Den mindste Livrente, der kunde tegnes paa denne Maade, var sat til 12 Rdl.,
men en enkelt Person kunde paa sit Liv tegne indtil 25 Portioner, eller ialt
300 Rdl. aarlig.
Paa denne Maade vilde Indskudene blive yderst smaa og
overkommelige, selv for de mindst bemidlede.
Saaledes kunde en Mand paa
30 Aar erhverve en Livrente paa 12 Rdl., der begynder ved hans 6ode Aar,
ved i Mellemtiden at betale
15/3 i maanedlig Præmie. Tillige var Livrenten
kombineret med en Slags Livsforsikring, idet den paa den første Maanedsdag
efter Interessentens Død vilde blive udbetalt med det fulde Aarsbeløb, forudsat
at Hævningen forinden var begyndt.
Da imidlertid Sparekassen i Kjøbenhavn, til hvem Anstalten først havde
henvendt sig, kun vilde indlade sig paa Sagen, naar hele Forretningsdetaillen
blev besørget af Anstalten, saa at Forholdet i Virkeligheden kun blev det, at
Sparekassen virkede som Agent ved at modtage og udbetale de maanedlige
Ind- og Udbetalinger, blev Sagen lagt hen. Hertil bidrog ogsaa særligt, at de
mathematikkyndige Direktører fandt Indførelse af Maanedspræmier ved en
enkelt Art af Forsørgelser betænkelig paa Grund af de dermed forbundne
forøgede Administrations-Omkostninger, og at det tillige ansaas for tvivlsomt,
om der virkelig var Trang til en saadan Forsørgelsesart for den arbejdende
Klasse, der hidtil aldeles ikke havde søgt Anstalten, i hvilken Henseende bl. a.
>) Direktionens Skrivelse
af
to Januar
1844
til
Finansministeren.
2)
Direktionens Skrivelse af 29 Januar 1845 til
Finantsministeren.