295 / 405
DEN NUVÆRENDE ANSTALT
1842— 1892
Dengang Anstalterne flyttede ind i Havnegade, toges strax alle Rum
mene i Brug, og der var ikke et eneste Værelse i Reserve til Udvidelse.
Da
F
e n g e r
i 1868 fik Sæde i Bestyrelsen som Formand, havde man derfor ikke
engang en Stue til ham, og man blev allerede da nødt til at flytte om.
Kassereren maatte rykke ud af det for ham indrettede Lokale; han fik et
mindre i Expeditionssalen, og hans tidligere Værelse blev delt i to.
Og
efterat Anstalten af 1871 havde begyndt sin Virksomhed, blev Pladsen ved
Forretningernes Væxt atter for kneben, saa at man snart maatte henvende sig
til Søfartsforeningen om at faa mere Rum til Leje. Dette lykkedes, idet man
foreløbig for ¡0 Aar fra 1 August 1872 fik Foreningens Festsal i første Etage
og allerede Aaret efter fik det tilstødende Værelse til Gaarden til Leje. Det
stilledes dog herved som Betingelse, at Foreningen maatte bygge et Baghus,
da den ellers ikke havde Plads nok til sig selv, og dettes Opførelse skadede
i ikke ringe Grad Lysforholdene i Anstaltens Lokaler til Gaardsiden.
Men
forøvrigt kom denne Bagbygning, hvis Stueetage i det væsentlige indtages af
en enkelt Sal, til god Nytte for Anstalten ved en senere Lejlighed. Da nemlig
alle Udbetalingerne i Henhold til Bonusloven af 15 Marts 1889 skulde finde
Sted, var det umuligt at skaffe Plads til disse Expeditioner i det daglige
Lokale, og Søfartsforeningen overlod da Anstalten midlertidigt den nævnte
Stueetage til denne Anvendelse.
Da de ovennævnte 10 Aar vare udløbne og Pladsen for Anstalten
stadig var bleven trangere, fandt Søfartsforeningen sig atter i at afstaa mere
Lokale, og ved Kontrakt af 21 Juni 1882 lejede Anstalten hele første Sal,
saavidt den ikke allerede var udlejet ved den oprindelige Kontrakt af 1863.
Det var imidlertid allerede dengang klart, at Anstalten umulig vilde kunde
nøjes med denne Forøgelse i de samfulde 50 Aar, som den første Kontrakt
lød paa, og med den Eventualitet for Øje, at Anstalten inden dennes Udløb
kunde blive nødsaget til at søge sig en anden Bolig, fastsatte man, at de
Lokaler, der ikke indgik under den første Kontrakt, skulde kunne opsiges
»med 1 Aars Varsel, dog at saadan Fraflytning kun kan skee, saafremt Lejeren
samtidig fraflytter de andre i Ejendommen lejede Lokaler
.»
De hidtil stedfundne Udvidelser havde kun i ringe Grad tjent til at
skaffe bedre Plads i Stueetagen, hvor Ulemperne mest føltes, navnlig fordi
Kasseexpeditionen efterhaanden voxede stærkt.
Det varede derfor ikke ret
mange Aar, før det viste sig nødvendigt at faa Bogholderiafdelingen flyttet
bort fra Stuen, og da desuden baade denne og andre Afdelinger behøvede
mere Rum, maatte der skrides til en større Lokaleforøgelse.