293 / 405
2 7 8
DEN NUVÆRENDE ANSTALT
1842— 1892
Hus at have et saadant. Man havde derfor kun meget ringe Erfaring paa
dette Omraade, og den Konstruktion, der var valgt — det saakaldte Perkinske
Apparat, der frembringer Varmen ved, at hedt Vand cirkulerer i Varme-
rørene — egnede sig ikke for en Kontorlejlighed, eftersom den bl. a. med
førte den vigtige Ulempe, at man ingen Midler havde til i det enkelte
Værelse at regulere Varmen. Værre end dette var det dog, at den Brand
sikkerhed, som man saa ivrig havde tilstræbt, led et betydeligt Skaar ved
den Maade, hvorpaa Apparatet efter sin Beskaffenhed havde maattet anbringes.
Varmerørene laa midt i Gulvene, dækkede af Jernrister, og det kunde ikke
undgaas, at der i alt Fald i enkelte Lokaler stod Pulte og andet Materiel af
Træ over disse. Men det saaledes placerede Inventar blev derved lidt efter
lidt saa gjennemtørret, at det vilde kunne fænge Ild ved den mindste Gnist,
og Lejligheden dertil kunde komme blot ved, at en Svovlstik tabtes gjennem
Risten og blev liggende paa Varmerørene.
Trods alle de trufne Forholdsregler kom der ogsaa i Virkeligheden Ild
i Lokalet. Hvorledes den opstod, er aldrig blevet fuldt oplyst, men der kan
næppe være Tvivl om, at Branden eller dog den Hurtighed, hvormed den
tog fat, for en meget væsentlig Del skyldtes Varmeapparatet.
Det var anden Juledag 1870, at der, medens kun en enkelt af An
staltens Embedsmænd tillige med et Bud var tilstede i Kontorerne, opdagedes
Ild i Expeditionssalen i Stueetagen. Da Budet kom ind i det paagjældende
Rum, saa han en Trækasse, som var anbragt under en Pult umiddelbart
paa en af Varmeristerne, og som indeholdt en Del Papiraffald, staa i Flammer.
Hans Forsøg paa at slukke forslog ikke, og snart var hele Værelsets Indhold
i Brand. De svære Jernskodder for Vinduerne vare lukkede, og Røgen for
hindrede den tililende Hjælp fra at komme ind ad Dørene.
Skodderne
maatte sprænges udefra, hvad der lykkedes ved Hjælp af et stort Rundholt,
som man laante hos et af Skibene i Havnen. Da Sprøjterne derefter kunde
komme til, blev man i forholdsvis kort Tid Herre over Ilden.
At denne trods Inventariets Letfængelighed ikke fik større Omfang,
skyldtes dog utvivlsomt foruden Brandvæsenets Raskhed væsentlig selve
Bygningens Konstruktion.
Den Brandsikkerhed, man havde villet opnaa,
kunde billigvis ikke strække sig videre end til, at en eventuel Ildsvaade saa-
vidt muligt ikke naaede udover det Rum, hvori den var opstaaet. Og i denne
Henseende stod Bygningen fuldkomment sin Prøve.
Alt hvad der var af
brændbart i den nævnte Sal blev fortæret eller ødelagt, men som det sig
burde, begrænsedes Ilden helt og holdent til dette ene Rum,