296 / 405
SYVENDE AFSNIT: LOKALEFORHOLD
28
l
Søfartsforeningen, hvis Redebonhed Anstalten kunde takke for, at det
var blevet muligt at iværksætte de tidligere Udvidelser, havde nu dog ind
skrænket sin Plads alt det, den kunde, og Anstalten maatte derfor enten
træffe et Arrangement, hvorefter Foreningen helt fraflyttede Bygningen, eller
ogsaa selv søge sig en ny Bolig.
For dette sidste var der forskjelligt, der talte.
Beliggenheden, som i sin Tid var valgt med særligt Hensyn til Navigations
skolen, har sine Mangler for Anstalten, og hvad der var vigtigere, selv om
denne fik alle tre Etager i Bygningen til Brug, vilde den ikke deri kunne faa
en egentlig hensigtsmæssig Lokalefordeling.
Thi der er en saa stadig Sam
virken imellem Anstaltens forskjellige Afdelinger, at det nødvendigvis medfører
mangfoldige Ubekvemmeligheder og Tidsspilde at have Lokalerne spredte i
tre Stokværk.
Paa den anden Side var Anstalten bunden ved det lange
Lejemaal, og flere andre Hensyn talte desuden for at blive. . Skulde Anstalten
andensteds opføre sig en Bolig, maatte den i ethvert Tilfælde indrette sig paa
at kunne udvide sig i den.
Men saa stærk som Forretningernes Væxt endnu
bestandig er, er det meget vanskeligt at overse for en længere Aarrække,
hvorledes de Omlægninger i Arbejdsfordelingen og de Sondringer i flere
Kontorer, som efterhaanden ville blive nødvendige, i sin Tid maa bringes til
Udførelse, saa at et Lokale, der nu skulde gjøres væsentlig rigeligere end det
foreløbig behøves, maaske da, naar Udvidelsen skal finde Sted, ikke vilde vise
sig praktisk for denne. Dertil kom ogsaa, at en ny Bygning med en central
Beliggenhed vilde blive saa kostbar, at den Huslejeforøgelse, som spares ved
Anstaltens Forbliven paa den Plads, den nu engang har faaet, allerede inden
en Snes Aar vil repræsentere en saa betydelig Sum, at der heri vil haves et
vægtigt Bidrag til Udgifterne ved en senere større Udvidelse, hvorledes denne
end maatte blive.
Paa Grundlag af Betragtninger som de her nævnte ansaa Anstalten det
for efter Omstændighederne rigtigst at henvende sig til Søfartsforeningen om
at faa fuld Raadighed over Bygningen, og Underhandlingerne førte til, at
Anstalten, efterat det fornødne Samtykke fra højere Autoriteters Side var
erhvervet, den 14 Februar 1891 kjøbte Ejendommen. Prisen sattes til 280000
Kroner foruden Halvdelen af Omkostningerne ved Kjøbet.
Anstalten tiltraadte derefter Ejendommen til April Flyttedag 1891 og har
i Løbet af den paafølgende Sommer ladet de væsentligste Bygningsforandringer
foretage.
Under disse kan særlig nævnes, at der er bygget et rummeligt
Formueskab paa første Sal, at Varmeapparatet er forstørret — hvad der har
medført Anskaffelse af ny Kjedel med Dampskorsten — og at Trappeforbindelsen