289 / 405
274
DEN NUVÆRENDE ANSTALT I
842—
I
892
sultat, og da Rigsraadet paa Budgettet for Toaaret
1862—64
udstemte et
Beløb af
2000
Rigsdaler aarlig, som var begjært »
til Udgifter, der vilde ud
kræves, naar Anstalterne ved Leie eller ved selv at bygge erhvervede sig et større
brandfrit Locale«,
fordi Rigsraadet ikke ansaa Spørgsmaalet for »
modent til
Afgjørelse«,
havde Byggesagen i det hele kun daarlige Udsigter.
Der rejstes da i Sommeren
1862
Spørgsmaal om at indrette Lokaler i
en Afdeling af Hvælvingerne i Proviantgaardens Hovedmagasin.
Indenfor
dennes mere end favnetykke Mure kunde der ganske vist opnaas et meget
brandsikkert Lokale.
Men dette var ogsaa det eneste gode, der kunde siges
om Projektet. Bygningen laa afsides og ubekvemt for Publikum. Den havde
kun Vinduer paa den ene Side, og da den var henved tyve Alen dyb, vilde
Lysforholdene blive særdeles slette.
Nogle Rum, deriblandt Direktions
værelset, vilde efter Arkitektens Udkast blive endog totalt mørke og maatte,
som der ogsaa staar paa Tegningen, »
oplyses med Gas«.
Det var vel ikke
helt umuligt at anbringe enkelte Vinduer eller Lysaabninger ogsaa paa den
anden Side af Huset, saa at man derved kunde komme ud over det værste i
denne Henseende, men da vilde atter Brandsikkerheden blive mindre. Endelig
føjede der sig som et vægtigt Led til disse Ulemper, at Lokalet var særdeles
fugtigt, idet som det fremhæves i en af Betænkningerne
»Mure og Gulve ere
gjennemtrængte a f aldeles uudryddelige saltholdige Vædsker, som Følge af, at det
i mange Aar har været benyttet til Oplag a f salte Varer.«
Efter dette Udbytte
af Undersøgelserne blev der, som rimeligt var, ikke mere Tale om
denne Plan.
Under alle disse Forhandlinger frem og tilbage gik Tiden. Man var
begyndt i April
1860,
og da Direktionen d.
1
December s. A. tilskrev Søkort
arkivet om at indlede Underhandlinger, havde den endnu det frejdige Haab,
at »
Opførelsen a f den omhandlede Bygning kunde paabegyndes strax i næst
kommende Foraar 1861, efter at være indledet i Løbet a f Vinteren, i-
Nu var
man naaet til Udgangen af
1862
og stod efter de mange Gjenvordigheder
lige nær.
Men da kom strax efter Sagen ind i et nyt Spor.
Foreningen til
Søfartens Fremme, som behøvede Plads til sin Navigationsskole, paatænkte at
opføre en Bygning paa Gammelholm, og med denne Forening lykkedes det
Anstalterne at blive enig om en Fællesbygning.
Grundlaget for Overens
komsten blev, at Søfartsforeningen skulde opføre Bygningen og blive Ejer,
medens Anstalterne skulde have et passende Lokale indrettet og leje det for
en lang Aarrække.