SYVENDE AFSNIT: LOKALEFORHOLD
271
mindre tofags Værelse til Gaarden i Flugt med Expeditionskontoret — et
Arrangement, der forøvrigt i visse Henseender var mere hensigtsmæssigt.
I tolv Aar derefter fandt der ingensomhelst Udvidelse af Lokalet
Sted, og da Forretningerne imidlertid stadig tiltog og Personalet dermed
maatte forøges, blev Pladsen efterhaanden temmelig trang. Det var dengang,
som det altid siden har været, især ved den stærke Tilstrømning til Kassen i
Udbetalingsterminerne for Hævninger, at Vanskelighederne viste sig.
For at
komme til Kassererkontoret maatte man først gaa igjennem en Del af Expedi-
Gaard
i LIVRENTE- OG LIVSFORSIKRINGS-ANSTALTENS LOKALER I DEN LERCH ESKE GAARD
“
1851-65
tionskontoret forbi en Kakkelovn, foran hvilken stod en halvrund Skjærm,
som de Forbipasserende idelig stødte paa med megen Larm.
Kun en ad
Gangen kunde komme igjennem denne Snævring, og enhver, der var expederet
hos Kassereren, skulde samme Vej tilbage.
De Hævningsnydende maatte
derfor ofte staa i Række langt hen i Expeditionskontoret til stor Ulempe
saavel for det Publikum, der skulde indbetale eller have Besked om Livs
forsikring, som og for Personalet.
Som Rummet var, lod der sig imidlertid intet gjøre for at afhjælpe
disse Ubehageligheder. Og dog var det, da man endelig satte sig i Bevægelse




