80 / 405
TREDJE AFSNIT: I8 1 2— 1842
67
med, hvad der er bestemt om Embedsmænds Gager1).
For de Enker, der
ere sikrede før n September 1807, og hvor Betaling altsaa er erlagt i gode
Penge, formener Direktionen, at dette følger af Enkekasse-Fundatsens § 17,
der tilsiger dem, at de uden ringeste Afkortning skulle nyde de dem tillagte
Pensioner. Ere Indskudene derimod først skete efter nævnte Tidspunkt, have
Enkerne vel intet retsligt Krav paa en lignende Begunstigelse; men ligesom
Billighed taler for at indrømme en saadan, især da disse Enkepensioner kun
udgjøre c. 8000 Rdl., vilde Nægtelsen deraf næppe medføre nogen Besparelse
for Kongens Kasse, da de fleste af disse Enker dog maatte finde Adgang til
ved Kongens Naade, der ikke lader velfortjente Embedsmænds Enker savne
det nødvendige, at nyde det af den kongelige Kasse, som kunde afkortes dem
i Pensionen fra Enkekassen2).
For at kunne udrede Pensionerne paa den foreslaaede Maade erklærer
Direktionen det imidlertid for nødvendigt, at det ved Pengevæsenets For
andring foraarsagede Kapital- og Rentetab erstattes af Statskassen — skjønt
Finantskollegiet i sin Betænkning havde udtalt sig herimod — , idet Nægtelsen
af en saadan Erstatning vilde medføre Kassens Insolvens, i Lighed med, hvad
der skete ved Landmilitær-Enkekassen, og en langt større Byrde komme til at
paahvile Statskassen ved eventuel Overtagelse af alle Pensionerne.
Som et naturligt Supplement foreslaas tillige, at de endnu resterende
Indskudskapitaler ikke skulle reduceres, men omskrives Daler for Daler, samt
at der af disse Summer vedvarende skal svares fulde 4%.
Den saaledes nedlagte Forestilling bifaldtes ved kgl. Resolution af
19 April 1813 med den Tilføjelse, at Kapitaltabet
»efter Vor Leilighed og
Enkekassens beviislige Trang dertil
« vil blive erstattet, dog med Fradrag af,
hvad Institutet kunde indvinde ved Indkjøb af kgl. og Rigsbanks-Obligationer,
Udlaan paa Navneværdi til 5% o. lign.
Vi vende os nu til Forholdet med Hensyn til Hertugdømmerne. Saa-
længe Dansk Courant, og Slesvig-Holstensk Courantsedler gjaldt lige meget,
udbetaltes Enkepensionerne i Hertugdømmerne i førstnævnte Møntsort. Men
da den danske Speciesbank i Aaret 1799 saa sig nødt til udelukkende at ind
løse sine Sedler med Courantsedler, vægrede man sig i Hertugdømmerne ved
■) Plak. 5 Januar 1815 bestemte, at alle af den kgl. Kasse bevilgede Gager og livsvarige Pen
sioner i Dansk Courant frem tidig skulde udbetales i Rigsbankdaler Sølvværdi, Daler for Daler,
hvorimod alle personlige og temporære Tillæ g og Pensioner, bevilgede efter 11 September 1807,
udbetaltes i Forholdet 5 til 1.
2)
At gjøre en Undtagelse for de faa Interessenter efter 1807, der ikke vare Embedsmænd,
fandt Direktionen ingen Anledning til.