180 / 236
171
velgørende Øjemed. Da den i 1758 indrettede tre Bræn
dem agasiner i Byen med Udsalg til fattige, fik det ene
Plads paa W ism ar, v istnok i det Hus eller Skur, der
ses paa' Geddes G rundplaner lige inden for W ism argan-
gen. Senere efter K irkegaardsgrundens Salg flyttedes
det til Præstegaardens Kælder.
Derimod h a r K irkegaarden sikkert ikke været saa
meget benyttet til Rekreations- og Kursted, dels fordi
den ikke havde Landgrevens Fortid og ikke var saa
beplantet*), dels og maaske mest fordi den var under
bedre Opsyn, idet den vistnok lige fra Begyndelsen b a r
haft egen Graver og Graverbolig, der laa lige op til
Bagsiden af Poul Feclitels Stiftelses Have (»med et V in
due paa Loftet til Sælgeboderne«). Den første Graver,
Søren Pay, nævnes allerede 1715, senere omtales Vej-
gaard og Hørup, den sidste var Jen s'C h risten sen Ager
skov, som fik Embedet 1757 og blev den første Graver
paa Nørrebros Assistenskirkegaard (se Hist. Medd. om
Kbhvn. I S. 626). Graverboligen b a r rimeligvis været
en gammel Bygning fra tidligere Tid, thi 1715 siges om
den, at det var dyrere at reparere den end at opføre en
n y 17). Om der blev opført en ny, ved jeg ikke. Ved
Oprettelsen af Ivirkegaarden paa Nørrebro besluttede
m an at flytte Graverboligen sammen med Agerskov derud,
»da m an ikke liavde Baad til at opføre en ny, ej beller
til at leje en«. Men den b a r ikke væ ret meget bevendt,
tbi Murmesteren sagde i sit Overslag, at den var saa
forfalden, at intet af Tømmeret kunde bruges. I det
bele var Inven tariet paa W ism ar i en m indre god Stand.
I 1726 dejsede bele P lankevæ rket omkring Kirkegaarden
om dels af Stormen (2.—3. Oktbr.), dels af Raadden-
sk a b 18). Tværs over Kirkegaarden gik et med to Sta-
*)
At der ogsaa er blevet p lantet efter dens Anlæg, ses af, at
Graveren i 1720 fik 6 Rd. bl. a. for at have plantet nogle Træer, »paa
det de kan blive uforrykte«.