185 / 236
176
K irkegaardens Navn stamm er utvivlsom t fra det
Gæstgiversted, der eksisterede før dens Anlæggelse*).
Senere i alt Fald var »Lind« dog en alm indelig Beteg
nelse for de enkelte Afdelinger paa en fælles K irkegaard.
P aa Nørrebros Assistenskirkegaard nævnes »Frue Lind«,
»Trinitatis Lind« osv. K irkegaarden ved Holmens Kirke
kaldtes ogsaa i sin Tid »Linden«.
I øvrigt var Kirkegaarden, der var 6587 □ Al. (ved
Nedlæggelsen den største af alle Assistenskirkegaardene),
paa alle Sider omgivet af for det meste m indre Huse
undtagen mod Syd, hvor den grænsede op til en stor
Ejendom med Have, der vendte ud til Skidenstræde og
en Tid lang ejedes af Konferensraad Michael H ierony
mus Basballe til h an s Død 1762; det er den Grund, paa
hvilken senere den jødiske Stiftelse »Meyers Minde« og
derefter Synagogen blev opført. Tøm rerm estrenes Lavs
hus i Peder Huitfeldtstræde stødte ogsaa op til Kirke-
gaarden.
Dens Historie m aa ikke søges i Raadstueprotokol-
lerne — thi L inden saavel som T rin itatis Assistenskir
kegaard stod ikke under Magistratens, men under Uni
versitetets Patronat, og det v a r først 1757, at Arealerne
overlodes Magistraten som Vederlag for de Parceller,
Kirkerne fik paa den nye A ssistenskirkegaard paa Nørre
bro — , men i den omhyggeligt og sm uk t førte Begravel
sesbog, som indeho lder en Beretning om dens Tilblivelse
og Afskrift af flere Dokum enter vedrørende dens Historie
i den første T id 22).
Initiativet til at udvide F rue Kirkes Begravelsesplads
udgik fra Professor Poul Vinding, idet han 10. Aug.
foreslog Sundhedskomm issionen, at Kirken skulde købe
®) I 1710 udpeger Magistraten blandt de Huse, der kunde in d
rettes til at optage de saarede fra Slaget ved Helsingborg, »Linden i
Fiolstræde, et Værtshus m ed Have«. (O. N ielsen, Kbhvn. IV S. 468).