180
ninger, som Universitetets Rektor, Professor J. C. Kali,
i Maj 1762 sendte Magistraten paa Opfo rd ring23), ser
m an, at de lærde Herrer lige saa lidt h a r været Karl
for deres Hat som Byens vise Fædre, og at Naboerne
ikke h a r nægtet sig noget. Kali fortæller, at han s F o r
gænger som Kurator for Kirken 1749 havde taget en
Bytingsdom over dem, som havde Laager og Udsigter,
at de skulde lukkes, men skønt Konventhuset ofte havde
erindret om det, havde Kali dog ikke ladet den eksekvere
»for ikke at ru inere de gode Folk, som nok mestendels
var fattige«. Men da Konferensraad Basballe im idlertid
gentagne Gange havde klaget over de Uordner, der
fandt Sted derinde, havde Kali været nødt til at stevne
dem i 1756 for at forebygge videre .U o rdn e r; h an havde
dog ikke ladet fælde Dom over dem, men kun søgt at
hæmme de alvorligste Misbrug ved at lade dem udstede
Reverser og betale en ringe aarlig Afgift for at beholde
V induerne paa visse Betingelser. Ved Skrivelsen ligger
saadanne otte, om trent enslydende Reverser. Blot een
skal omtales her. B rændevinsbrænder Bertel Jørgensen
Bang, der ejede Huset paa den nord re Side af Indgan
gen til Kirkegaarden, hvo r tidligere Kandestøbergangen
gik, og hvis Soldaterindkvartering vistnok bravt havde
diverteret sig her ligesom Garderne i Landgreven, skulde
betale aarlig 4 Rd. for at beholde sine 32 Vinduer, mod
at der sattes Jæ rnstænger i dem, saa at ingen kunde
krybe ind paa Kirkegaarden, og mod at h an lovede, at
der ikke blev kastet Skarn ind, og at Vinduerne kun
blev aabnede, n a a r de skulde repareres.
F o r øvrigt var det Studenternes Ret og Pligt til
Ligbæring under de forandrede Fo rho ld ved Anlæggel
sen af Nørrebros Assistenskirkegaard, der mest in ter
esserede Konsistorium og var Genstand for vidtløftige
Underhand linger med Magistraten (se S. 211).
Grunden blev efterhaanden bortsolgt til Naboerne;