187 / 236
178
Sandager og hans to Efterfølgere som H jæ lpepræster
under Pesten, Anders Rostock (b eg rav e t
6
/ø) og Niels Nye-
gaard
(5/io ) ,
hø rer vel til de fornemste Personer, der h a r
fundet deres sidste Hvilested her. F lere a f de Studenter,
der under Pesten var antagne som Ligbærere, blev og-
saa begravede paa K irkegaarden ; den første var Mogens
Emm ichsen fra Regensen (
15
/s). Hvor stæ rkt den beny t
tedes i Pestens Tid, kan ses af, at der i August begra
vedes 418 og i Septbr. 673, medens Tallet i Oktbr. sank
til 186, i Novbr. til 30 og i hele Aaret 1712 til 43. Fo r
at forstaa dette lille Tal m aa m an vide, at det m indst
i det første Aar var forbudt paa K irkegaardene at
aabne Grave, hvori der havde været Pestlig. E llers be
gravedes der omkring 150 aarlig (1759 endog 173). I
øvrigt er det, som paa de andre Kirkegaarde, Fattigfolk,
Smaaborgere og deres Fam ilie og en Mængde sm aa Rørn.
Det er kun faa, m an lægger Mærke til, som nogle P ro
ku rato rer, fhv. By skriver i Maribo Jen s Nielsen Schier-
beck (45 Aar, 1739) og Cathrine Giintelberg, Am tsfor
valter Gjørups Enke (58 Aar, 1748).
Kirken søgte vistnok, i alt F ald i W igers Tid, at
holde god O rden derinde, for saa vidt det i det hele
taget lod sig gøre. Th i den havde at trækkes med de
samme P lageaander som M agistraten: Naboerne, og det
lader til, at de tilgrænsende Smaaejendomm e med deres
brogede Befolkning h a r haft usædvanlig mange »Udsig
ter«, hvorfra der baade kunde kastes og kravles ind
p aa Kirkegaarden. I Jan . 1716 forbød m an Maren Peder
Børgesens i Peder Huitfeldtstræde at have Laage i sit
P lankevæ rk ind til L inden og dens B rønd »paa Grun
af Urenligheden fra hendes og hendes Folks Ind- og
Udløb med anden mere Uterlighed, som bevises og den
Dag i Dag ses kan«. Værre var det med Maler Lorents
Michelsen og h an s stridbare Madam i samme Gade. »Vi
har erfaret, at I meget ilde m isbruger den Laage, som