192 / 236
183
Halvdelen af Portrumm et. De to fik i det hele Broder
parten af Arealet, det øvrige fordeltes i srnaa Parceller
til Husejerne i Slippen og Aabenraa.
H ist og her i R aadstueprotokollerne er der dog Vid
nesbyrd om Smaafolks Misfornøjelse med den Maade,
hvo rpaa m an for frem paa Kirkegaarden. I 1759 k la
gede nogle, der havde Begravelser derinde, over Tøm
rerm ester Jen s Christensen Ruus, som havde indkø rt
og tilhugget Materialier til Mølleredskaber; h an havde
ramm et Pæle tværs gennem Kisterne og ruineret Gravene.
Det var unægtelig et stift Stykke, saa meget mere som
h an slet ikke var Nabo, men boede et godt Stykke der
fra i Gotersgade. Efter en Undersøgelse af Politime
steren blev det paabud t ham at gøre Gravene i Stand
igen. Arealerne var bievne solgte paa de sædvanlige
Betingelser, at der ikke m aatte gråves eller bygges
før ved 1780. Men det overholdtes ikke. Allerede 1763
fik Holck Lov til at bygge paa sin Del af Portrumm et,
og 1774 begyndte en af Naboerne at foretage Udgrav
ninger til en ny g rundm u ret Bygning. F lere Borgere
indgav Klage og bad om, at deres afdøde Venners Ben
m aatte hvile i F red til den fastsatte Tid. Men det hjalp
ikke. Stadsbygmesteren og Kirkeværgerne afgav deres
Skøn, og »forblev det derved«25).
V.
St. Petri K irkes A ssisten skirkegaard
laa i den no rd
lige Halvdel af Karreen mellem Larslejstræde, Nørre
Voldgade eller, som den ogsaa dengang hed, Klokker
højen, Teglgaardsstræde og St. Pederstræde. Den 4Vs
Alen brede Indgang med Port var i Larslejstræde skraas
over for Kirken og den gamle Kirkegaard og i Flugt