198 / 236
189
den ikke i særlig høj Grad er blevet respekteret som
de dødes Have, og at den baade h a r været til Gavn
og Fornøjelse for andre, faar man en Følelse af, naa r
man læser et Brev fra Vartovs Direktion af 175634).
Den ansøger om, at der inaa blive indrettet flere Tø rre
lofter i Stiftelsen, da Vasken er altfor stor, skønt
»Lemmerne bruger K irkegaarden om Sommeren til at
tørre Klæder paa«.
Da K irkegaarden blev nedlagt, brugtes hele P lad
sen til Udvidelse af Høtorvet og b ro lagdes35), og det
var til denne Plads, at Kagstrygningen og Brænde
mæ rkningen blev henlagt (»Fra Arkiv og Museum« II
S. 172 og 174).
Under Forhand lingerne i 1757 anmodede Vartovs
D irektion om at faa anvist den nye P lads saa næ r som
muligt, lige uden for Vesterport, da det var for bekoste
ligt for Hospitalet at bringe Ligene ud paa Nørrebro.
Men Magistraten m aatte svare, at det kunde ikke lade
sig gøre; den havde allerede for to Aar siden selv fore-
slaaet at flytte Kirkegaarden ud paa Vænget uden for
Po rten ved Contrescarpen (Glaciet), men da Komman
danten, General Numsen, havde erklæret, at Pladsen
ikke kunde faas, da den skulde bruges til Fæ stnings
værker, havde den foreslaaet, at denne Forflyttelse saa-
vel som de andre Assistenskirkegaardes inde i Byen
opsattes til bedre T id e r36).
Skønt Skridtet langtfra blev gjort helt ud (først
1805 blev det forbudt at begrave i Kirkerne, og 1851—
53 nedlagdes alle indenbys Kirkegaarde), kom disse
bedre T ider altsaa meget snart. Hvad der maaske ikke
var gaaet op for en eneste i 1711, og hvad i alt Fald
ingen havde tu rdet sige dengang, havde nu allerede i
flere Aar staaet k lart for Byens ledende Mænd. Paa