203 / 236
194
sikredes Studenterne paa Regensen, en Ret som de be
holdt lige til 1792, og som næ rm ere fastsloges ved kgl.
Res. af 6. April og 21. Decbr. 1714. B landt andet be
stemtes det, at Professorerne skulde udnævne en F o r
m and for S tudenterne, der skulde skiftes til at gøre
Tjeneste uden Klammeri og T ræ tte ; de skulde finde
dem i, at Lig bo rtbares af Naboer eller Venner, n aa r
disse gjorde det uden Betaling, heller ikke m aatte de
formene S tudenterne fra de andre Kollegier at tage Del
i Ligbæringen, hvis det udtrykkelig forlangtes, eller
Lavene i at bære deres Lavsbrødre og Fam ilie, Svende
og Drenge; der m aatte ikke betales mere end 1 Rd. og
ikke under 2 Mark til hver Student, men fattige Lig
skulde de bære for intet af kristelig Kæ rlighed1).
Disse Bestemmelser gav im idlertid ofte Anledning
til Fo rtolkn inger og Rivninger mellem S tudenterne og
Magistraten, og især voldte de f a t t i g e L ig , som de
skulde besørge i Jo rden aldeles gratis blot af kristen
Kærlighed, ikke saa sjældent Sammenstød. E t af de
voldsomste er vistnok det, der fandt Sted i 1742.
Den 13. Novbr. 1742 bad Jo h an n e Nielsdatter Magi
straten, om den vilde forunde hende, der havde faaet
tilstaaet fri Jo rd til hendes ved Døden afgangne Mand
Peder Jensen S chü tz,
nogle Mænd til at bortbæ re Liget,
da S tudenterne havde vægret sig ved at gøre det.
Ved Mødet i Magistraten Dagen efter v a r der stor
»Opstandelse« over denne Studenternes Modvillighed.
Grunden til deres Vægring var, at de ansaa Manden
for at høre til Skræderlavet, hvorfor det tilkom dette
at tage sig af Liget; men paa Mødet blev det godtgjort,
at h an aldrig havde været i L a v e t, og Raadm and
Gabriel H ilm an
holdt for, at m an skulde indanke Sagen
for Konsistorium , da det var S tudenternes Pligt at bære
Liget efter Forordningen af 1714. Efter lange F o rhånd -