208 / 236
199
at alle de tilsagte Favnsæ ttere blev borte, og Politime
ster Torm m aatte saa i sidste Øjeblik sende Bud til
Universitetet og bede om Hjælp af Studenterne, der
straks viste sig villige, selvfølgelig mod Betaling. De
tik 9 Rd. for deres Arbejde og Politibetjenten 3 Rd.
»for han s ved den Affære hafte Ulejlighed«; de 12 Rd.
udrededes af Politikassens Bøder.
I Magistratsmødet næste Mandag, da Sagen vor for,
blev der sagt mange anerkendende Ord og Komplimen
ter til Rektor og Professorer for deres store Imødekom
m enhed og den prompte Assistance. Men paa F av n
sæ tterne og Læsserne var m an grumme vred, og det
lader til i det hele at have været en meget livlig og
ilter Forhand ling . De havde før baaret den Slags Lig,
ja endog and re, »som sig selv h a r ombragt«, og de
havde her gjort sig skyldige i en Opsætsighed mod
deres Øvrighed, som alvorlig burde straffes. De fleste
ho ldt paa, at de ikke alene skulde betale Omkostnin
gerne ved Begravelsen, men ogsaa erlægge en klæk
kelig Mulkt til Politikassen, nogle vilde endog have dem
suspenderede for en Tid. For at undgaa lignende Skan
daler enedes m an om for F rem tiden at ty til S tuden
terne i slige Kasus, naturligvis mod at betale dem. For
øvrigt sagde Viceborgmester, Ju stitsraad
Peter Helt,
at
»Studenterne, som er benaadede med det anselige P ri
vilegium og fortjener daglig store Penge, er pligtige til
at bære saa vel dette Slags Folks Lig, som ikke bland t
uærlige kan regnes, som andre fattige Lig«. Den eneste
der talte Favnsæ tternes Sag, var Overpræsidenten, Kon-
ferensraad
Chr. B raem ;
han fandt ikke, at de havde
været deres Øvrighed overhørige, da man havde befalet
dem noget, de ikke var pligtige til, de var tagne til
Favnsæ ttere og ikke andet; nu sagde m an vel, at det var
dem til Prejudice, at de havde baaret den Slags Lig
før, men deres Fo rm and erklærede, at Magistraten havde