210 / 236
2 0 1
lige Forretninger, n aa r de i lige eller andre Tilfælde
med Foragt bliver ansete, endskønt det er saa formaste'
ligt som overhørigt mod den kgl. Fo ro rdn ing af 21.
Marts 1685*), saa kan vi ikke lade Hr. Reenbergs F o r
hold i denne Post upaatalt passere, men herved tjenst
ligst h a r villet tilkendegive Ds. Højvelb. samme, til
den Ende h an efter Loven og Ritualet vilde blive for
denne Forseelse vedbørlig korrigeret og forsonet«. Nogle
Dage efter svarede R iskoppen, at Hr. Reenberg med
Fortrydelse undskyldte sin Forseelse, hverefter B iskop*) Den karakteristiske Forordning anføres her, fordi den viser,
at Regeringen ikke vilde have Natmanden og hans Folk ansete for
uærlige, hvorm eget saa end den offentlige Mening blev ved at
stem ple dem som saadanne. »Om d e m , so m f o r m e d e l s t n o g le
u o m g æ n g e lig e F o r r e t n i n g e r og B e s t i l l i n g e r p a a d e r e s Æ re
f o r u læ m p e s . Vi Chr. V osv. gør alle vitterligt, at eftersom vi
allern. komm er udi Erfaring, hvorledes endel løse Personer sig sam
m enrotter paa adskillige Steder i Provinserne og der anm asser sig
en Rettighed adskillige ringe Arbejd at forrette under Skin, at saa-
dant er uærligt, hvorved de foreskriver den fattige Almue, hvad de
vil have for saadan deres Betjening, og saaledes ikke aleneste u til
børlig enhver betynger, men endog tillægger dem , som det selv vilde
og kunde forrette, uærlig Sag for sig alene ved saadanne Middel at
berige, Undersaatterne til ikke ringe Skade og Nachdel. Da som vi
ingenlunde for billigt eragte, at saadanne Folk som Hestegjældere,
Svinsnidere, Skorstensfejere, Natmænd og andre slige, som saadanne
uomgængelige Gerninger bestiller, Byerne og Landet til N ytte og
Tjeneste, baade med Urenlighed sam t dødt Kvæg at udføre og andet
deslige at forrette, skulde anses for uærlige Folk. Saa vil vi, at ingen
efter denne Dag skal understaa sig at forekaste enten dem eller
deres Børn nogen uærlig Titel eller tilføje dem nogen Vanære, langt
m indre at nogle, som selv eller m ed sine underhavende Tjenestefolk
saadant vil lade gøre, skal komm e i ringeste Foragt eller Æres For-
kleining, m en hvo som skulde fordriste sig til enten med Ord, Skrift
eller Gerning at øve mod en eller anden nogen Overlast eller dem
noget uærligt for saadan deres Forretning at betræde, da skal de
uden nogen Forskaansel lide paa deres Ære eller straffes paa Bremer-
holm «.