212 / 236
203
de næste Aar indbragte de sidste en ganske net peku
niæ r Fordel.
Hvor nøjagtige Oplysninger Helt har haft at støtte
sig til, da h an om talte S tudenternes indbringende P ri
vilegium, ved jeg ikke. Noget bestem t om, hvor meget
A lumnerne paa Regensen kunde tjene, foreligger, saa
vidt mig bekendt, ikke; i den bedste Tid, det vil sige
de første 25-30 Aar efter Pesten, var det vel gennem
snitlig 30 Rd. aarlig for h v e r6). I øvrigt beroede det
noget p aa Tilfældet, hvo r stor hvers Indtægt blev, thi
Pligten til at bære Lig gik paa Tur, og det kom da an
paa, om m an fik et fattigt Lig eller et »Pengelig«,
»Lykken skulde ramm e Manden«, som det hed i Ar
tiklerne fra 1714*). Fø rst fra 1777 blev det lige for
alle, idet den nye Regensfundats bestemte, at alle Lig-
bæringspengene skulde gaa ind i een Kasse og fordeles
af P rovsten til Alumnerne, der fra den Tid hver fik 20
Rd. aarlig (10 Mk. maanedlig).
Im idlertid var Indtægterne bievne forringede noget
med Aarene, navnlig ved at L a v e n e , som jo havde Ret
til selv at bære deres Lavsbrødre, Fam ilie, Svende og
Drenge, tiltog i Antal, og Regrebet »Familie« blev maa-
ske ogsaa taget i vel vid Betydning, i det m indste efter
S tudenternes Mening, som ofte klagede over det. Til
sidst mente Universitetet at burde tage Hensyn til disse
Klager og indgav 12. Decbr. 1744 Forestilling til Kon
gen, hvori det bad om , at Studenterne alene maatte
blive privilegerede eller ogsaa, at de Lav, der ikke be
nyttede deres H jæ lp, maatte give dem en lille aarlig
Kendelse, da den »vilde være til stor Hjælp for de
*) Hvor meget saadant et Pengelig havde at sige, kan ses af,
at den Alumnus, der kom hjem efter Regensportens Lukning (om
Vinteren Kl. 9, om Sommeren Ivl. 10), straffedes med, at det første
Pengelig, der skulde være tilfaldet ham, blev givet til en anden
(Reinhardt S. 268).