218 / 236
209
m aatte faa et alvorligt T ilhold om for Frem tiden at
ekspedere saadanne Lig uden at gøre Kvalm. Men P ro
fessorernes Svar, der først kom i Marts 1755, gik ud
paa, at Stud. ikke kunde bebyrdes med uden Betaling at
bære alle de Lig, som fik fri Jo rd , da Arbejdskarle, af
takkede Soldater og deslige ikke hørte til Borgerskabet,
de var kun pligtige til at bære dem, som havde haft
Borgerskab, ikke havde været i noget Lav og ikke havde
nydt Understøttelse af Konventhuset. Herpaa svarede
Magistraten i Maj med en lang Skrivelse, hvori den bl.
a. hævdede, at Ordet Borgerskab ikke skulde tages i den
snævre Betydning, at det kun skulde være dem, der
havde aflagt Borgered og drev en Næringsvej eller Haand-
teririg ; derved forstodes alle, som hørte ind under den
borgerlige Ju risd ik tion , enten] de saa havde Borgerskab
eller ej, enten de saa var Arbejdsfolk eller fremmede
Rejsende o. 1.; den eneste Indrømmelse, Magistraten
kunde gøre Studenterne, paa hvis gode Hjælp man i
øvrigt satte megen Pris, var, at de Soldater og Matroser,
der døde inden seks Aar, efter at de v a r bievne aftak
kede, for F rem tiden ikke skulde regnes til Borgerskabet
og skulde blive baarne af Vægterne13).
Samtidig, i Febr. 1755, var der en lille Historie
med et uærligt Lig, der viste, at Magistraten havde
ladet sin Taknemmelighedsgæld fra 1746 gaa i Glemme
bogen — eller var det maaske Tak for sidst, da S tu
denterne havde vist sig vrangvillige i Septbr. 1754, som
det lige er fortalt? Det var en af Garnisonsskarpretter
Chr. Fredr. Oswcilds
Folk (Jacob Christensen), der var
død, og som havde faaet fri Jo rd paa »Landgreven«,
hvorfor Magistraten tilskrev Universitetet om at beordre
S tudenterne til at møde paa Begravelsesdagen paa Man
dens Bopæl i Rigensgade —, men om Penge var der
ikke Tale. Studenterne vilde im idlertid ikke lade sig
narre, og Dagen før Begravelsen kom der Bud Ira Rektor
H. W eitem eyer: K ulturskildringer.
14