221 / 236
212
samme Indho ld som Professorernes med Anmodning om,
al den vilde gøre et Forslag til Sagens O rdning, og da
Magistraten svarede, at den ikke saa sig i S tand til at
gøre et saad an t Forslag — »vilde S tudenterne forskaa-
nes for Byrden, m aatte de ogsaa miste Belønningen« — ,
kom Holstein igen med et Brev, hvori han sagde, at
han trods Magistratens afvisende Svar dog endnu for
ventede et saadan t Forslag til at faa Vanskeligheden
hævet, »der m aaske ellers vilde foraarsage den hele Ind
retning at standse«. Men Magistraten, som indsaa, at
det trak op til nye Udgifter, var og blev lige um ed
gørlig', — og saa blev Sagen afgjort ved kgl. Befaling
af 2. Marts 1759.
Da Kongen, hedder det, nu h a r bestem t Anlægget
al' den nye K irkegaard, og Rektor, P rokan sler (Erik
Pontoppidan) og Professorer h a r forestillet, at i Fald
Regensens S tudenter skulde forpligtes til at bære Lig
gennem Portene og følge med, n a a r de vorder udkørte,
vilde derved foraarsages megen Tidsspilde for dem for
uden andre Inkonvenienser, som deraf kunde være at
befrygte, h a r Kongen reskriberet Biskop L. Harboe og
Generalinspektoratet, at n aa r Kirkegaarden er i Stand,
»maa Jo rdpaakastelsen ske af Præsten i det Hus, hvo r
Liget staar, og samme derefter af S tudenterne udbæres
af Huset og sættes paa Vognen, som skal føre det uden
tor Porten, da I h a r at føje de fornødne Anstalter i Hen
seende til de Personer, som siden behøves til at tage
Ligene af Vognene og nedsætte dem i Graven«15).
Det var forøgede Udgifter for Magistraten — og
selvfølgelig ogsaa for Publikum —, men for S tudenterne
var det en betydelig Lettelse, da det mest vedrørte de
fattige Lig, som de bar gratis, idet alle F rijordspladser
fra nu af blev henviste til Assistenskirkegaarden*). Rig*) For andre Lig vedblev den reglementerede Betaling for hver
Students Hjælp at være 2 $ lige til 1792. — Selvfølgelig fremkaldte