![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0217.jpg)
208
det ligefrem er komm et til Haandgribeligheder, thi i
1759 indleverede
B lich ert
Genpart af en Klage, han
havde sendt Politim ester Torm om »den Uorden, som
v a r tildraget ved et Ligs Begravelse, og som derved
intet var foretaget og mere Uorden siden var forefaldet«,
bad han Magistraten om Assistance; denne sendte Sagen
til Politimesteren med Anmodning om at behandle den
efter Fo rordningen af 171411).
Heller ikke mellem Magistraten selv og S tudenterne
var Venskabet saa hedt mere, at det jo ikke kom til
smaa Konflikter. I Septbr. 1754 nægtede S tudenterne at
bortbæ re en Kæ ldermand og Arbejdskarl i Vigandtsgade (Ny
Vestergade), fordi han var aftakket Soldat, der ikke hørte
til Borgerskabet. Magistraten, der i sidste Øjeblik havde
m aattet ty til Vægterne, da Enken ikke ejede det m ind
ste, klagede til Universitetet og bad om, at Studenterne
Studenterne ved, at Murmester Conrad (Conradi?) og Murmester
Krauses Enke havde ladet deres Døtre bortbære af andre, og bad
om, at de, ligesom det var sket med Skipperlavet, maatte tilholdes
at betale Studenterne 9 Rd. 3 $ . Men her tog Blichert nok fejl, thi
Magistraten lod ham vide, at Murmestrene ikke havde frasagt sig
deres Ret og betalte deres aarlige Kendelse til Regensen (Resprot. 5.
Ju li 1762). I Jan. 1769 klagede Børskommissær
Rasmus Lyche
over,
at Brændevinsbrænderne ikke havde villet bortbære hans Moder,
Brændevinsbrænder Niels Truelsens Enke, skønt de havde lovet det
og han som Betingelse havde betalt 4 Rd. aarlig til de fattiges Kasse,
hvorfor han havde taget Studenterne til Hjælp og maattet betale dem
8 Rd. 4
han bad om, at Oldermanden maatte blive tilrettesat for
hans Omgang og tilbagebetale ham Pengene. Denne Sag sendtes ogsaa
til Politimesterens Afgørelse (Resprot. 18. Jan. 1769). — I Oktbr. 1780
bad Studenternes Formand,
Boesen,
om, at det maatte befales de til
Regensen svarende Lav alene at bortbære de til Lavet hørende Per
soner og ikke befatte sig med anden Ligbæren, og at ingen maatte
faa Seddel paa Jord, før man havde faaet Attest fra ham som For
mand. Efter lange Forhandlinger gik Magistraten ind paa dette,
mod at Formanden holdt Kontor med fast Kontortid paa Regensen,
og at han intet maatte tage for at udstede Attesterne. Dette Kontor
indrettedes i Regensporten til venstre12).