215 / 236
206
største Delen smaa Beløb, fra 1 Rd. (Sværdfegerne, 7
Medlemmer, H attem agerne, 9 Medlemmer) til 20 Rd.
(Silke-, Uld- og Linnedvæverne, 62 Medl., og Brænde
vinsbrænderne, 260 Medl.) og 40 Rd. (Bryggerne, 100
Medl.). Pengene skulde betales hver Decbr. Term in, og
1. Febr. 1748 kvitterede Regensprovst Bang for de første
300 Rd.8).
At Lavene i 1745 havde været imod den nye Ord
ning — og ogsaa vilde have væ ret det i 1747, hvis de
blot var bievne spurgte — , var ikke saa underligt, thi
det var jo en ren og skæ r Ekstraudgift for dem, da
de skulde betale Kendelsen, enten de benyttede S tuden
ternes Hjælp eller ej. Rigtignok lader det til, at der
straks er blevet gjort Forsøg paa at slippe for Hoved
udgiften: Betaling til S tudenterne for Ligbæring, th i Maj
1748 klagede S tudenternes Fo rm and ,
N icolaj B lich ert
,
over, at V inhandlerlavet ikke vilde betale Studenterne,
som maatte bortbæ re en V inhandler H jort, da Lavet
havde gjort D iffikulteter med at bære Liget; Magistra
ten gav ham Ret, og Lavet m aatte rykke ud med P en
g e n e 9). Nej, saa var det lettere at kunne slippe for Eks
traudgiften ved at frasige sig Retten til selv at bære, til
af 24. Aug. 1737 tilstaaet, at de, som fandtes døde i Kanalerne og
paa Gaderne, skulde mod Betaling blive baaret til Jorden af de fat
tiges Fogder. I Henseende til de, der justificeres, blev ved kgl. Reskr.
af 27. April 17 14 bifaldet, at de skal bortbæres af ærlige Slaver.
Studenterne paa Regensen . . . har i nogle og tredive Aar uvæger-
ligen baaret Natmesterens Folk og deres Koners Lig til Jorden, og
nogle af Magistraten følger med Liget, hvilken Studenternes Føjelig
hed og var Anledning til, at dem ved Reskr. af 2. Jun i 1747
blev tillagt aarlig 300 Rd. af Lavene for den Frihed, de har efter
Lavsartiklerne at bære deres Lig. Hvad angaar dem, som i Raseri
og Vildelse omkommer dem og dog tillades i al Stilhed at begraves,
da bliver de i Almindelighed bortbaarne af fattige Daglønnere, som
den afdødes Venner dertil kan faa lejede. Men hvorledes Indretnin
gen er enten med Brandfolkene eller Ligbæringen i Trondhjem, er
os ubekendt«.