219 / 236
210
og Professorer, at S tudenterne ikke gjorde Arbejdet uden
at faa det betalt, ligesom de havde faaet det ved det
sidste Natmandslig i 1746. Saa m aatte Magistraten
rykke ud med Pengene: 11 Rd.
2
$ til de 30 S tuden
ter foruden 1 Rd. til Fo rm anden , at betale af Politi
k a s s e n 14).
Im idlertid skete der en ret betydelig F o r a n d r i n g i
F o r m e n f o r S t u d e n t e r n e s L i g b æ r i n g , da den nye
Assistenskirkegaard uden for Nørreport aabnedes i 1760
og afløste de under Pesten i 1711 inden for Byens-
Volde indrettede sm aa Assistenskirkegaarde, de saakaldte
»Pestkirkegaarde«, hvori der efter 1760 ikke mere m aatte
jordes noget Lig (se om disse Afsnittet »Smaafolkskirke-
gaardene«). Der blev nu Tale om ganske andre Vej
længder, og det blev langt mere alm indeligt at besørge
Ligene med Vogn. Vel havde der allerede siden 1710
været Ligvogne i Byen, men mærkelig nok havde S tuden
terne under Pesten 1711 foretrukket at bære i Stedet
for at benytte sig af de Ligvogne, der blev stillede til
deres Raadighed, og det v a r de bievne ved med, i alt
Fald for de fattige Ligs Vedkommende, m edens Lig
vognene mere og mere kom til Æ re b land t de vel
havende*).
*) Idet jeg henviser til O. Nielsen (VI S. 414), skal jeg med
Hensyn til Tiden efter 1730 supplere, hvad der findes om L ig
v o g n e , med nogle faa Bemærkninger. Ligvogne omtales vel alle
rede i Forordningen om Begravelser 7. Novbr. 1682, men det var
dog først 1710 , at Kirkerne fik Privilegium paa at holde Ligvogne,
Holmens, Reformert og Garnisons Kirker (Kbhvns. Diplm. VII S. 20,
VIII S. 122, 125, 13 1, 132 og 143), og 19. Maj 17 10 gav Magistraten
Skræder Johan Andreasen Privilegium paa at holde Ligvogne for
Helligaands-, Nicolai- og Frelsers K irker; fra 19. Maj 1730 (Bevilling
19. Decbr. 1729) overførtes Privilegiet for 20 Aar paa Skræder Frantz
Henrik Buch, mod at han ligesom Andreasen betalte 2 Slettedalere
eller 8 $ for hvert Lig samt 25 Rd. aarlig til Frelsers Kirke; 30-