224 / 236
215
tidligere nævnte Forandring , at Pengene fordeltes ligelig
mellem Alumnerne, hvorved den usmagelige Jagen efter
»Pengelig« hørte op. Spørgsmaalet om dets Afskaffelse h a r
dog vistnok allerede den Gang været paa Tale. I alt Fald-
dukkede det med Styrke op i Begyndelsen af 1780’erne,
og endelig i 1785 henvendte det teologiske Faku ltet
sig til den da bestaaende Kommission for Universitetet
og Skolevæsenet med Indstilling om, at S tudenterne
kunde blive fri for deres Ligbærerpligt uden at miste
altfor meget af deres Indtægt. Kommissionen indh en
tede nu hos Fakultetet Oplysninger om Studenternes
Indtægter i de sidste Aar, og efter lange Overvejelser
sendte Kommissionen 23. Jan . 1788 en Forespørgsel til
Magistraten om, hvorvidt m an kunde vente, at nogle
n f Byens indbyggere vilde paalage sig Ligbærerpligten,
og hvad saadanne Ligbærere vilde kunne give S tuden
terne i aarlig Afgift for at overtage deres P riv ileg ium ;
da deres gennemsnitlige aarlige Indtægt i Aarene 1777—
87 havde været over 3400 Bd. foruden 4—500 Rd.
til Form anden, mente man, at Afgiften til Regensen
m indst maatte være 1600 Rd.; tillige spurgte m an, hv il
ken S ikkerhed Ligbærerne kunde stille baade for Afgif
ten og for Tjenestens anstændige Besørgelse, at ikke
indløbne Uordner skulde blive lagte Studenterne til
Last. Hvis Afgiften fra Lavene, som nu var sunket til
184 Rd. 5 $ , atter kunde sættes til de oprindelige 300
Rd., vilde det lette Underhandlingerne betydeligt.
Paa denne Henvendelse afgav Konferensraad, Borg
mester
Hans Christopher Hersleb
allerede 26. Jan . en
meget lang Betænkning, som udmæ rker sig ved sin for
benede Konservatisme; han forsvarer helt ud den bestaa
ende Ordning og finder en anden overordentlig vanske
lig, om ikke umulig. Da hans Betænkning er lagt til
Grund for Magistratens Svar, er det dog unødvendigt at
gengive den her. Kun et Stykke kan jeg ikke nægte