222 / 236
213
tignok var det Meningen, at Kirkegaarden ogsaa skulde
benyttes af de bedre stillede, og m an forhøjede derfor
betydelig Betalingen for Begravelser paa K irkegaardene
ved K irkerne inde i Byen; men det hjalp lidet eller
intet, da Folk hellere vilde have deres Kære stedte til
Hvile i eller ved K irkerne end paa Assistenskirkegaarden,
som m an betragtede ined samme Øjne som de tidligere
sm aa foragtede Pestkirkegaarde. Det er betegnende, at
Danske Atlas kalder den »de fattiges Kirkegaard«. I de
første 25 Aar var det kun Smaakaarsfolk, der blev jo r
dede derude, og det vakte ikke ringe Opsigt, da E tats-
raad
J. S. Augustin
som den første Mand af S tand blev
begravet derude 1785 og det efter han s egen Anordning.
»Han havde aldrig fornærmet nogen i levende Live, nu
vilde han ej heller efter Døden forgifte den Luft, som
de efterlevende skulde indaande, han vilde hvile und er
aaben Himmel«, som Nyerup skrev. Andre fulgte snart
efter.
Men Betydningen af denne Fo rand ring laa ikke
alene i, at det var en Lettelse for S tudenterne. Det var
en ny Tid, der gryede i den. Man begyndte at tinde
Ligbæringen uværdig for Universitetet og de unge V iden
skabens Dyrkere. Kort sagt, den var Indledningen til
den fuldstændige A f s k a f f e l s e a f S t u d e n t e r n e s L i g -
b æ r i n g .
ogsaa den nye Ordning Besværinger baade fra den ene og den anden
Side. Den første kom en Maaned, efter at Assistenskirkegaarden var
indviet 6. Novbr. 1760, fra
Blichert
, som klagede over, at han var
udsat for at miste sit Levebrød ved Kirkegaardens Indretning, og bad
om, at det maatte forbydes andre at sætte Lig paa Ligvognen end
Studenterne, og at der maatte blive betalt, som Jorden var betalt
til, og ham det dobbelte som Formand; Magistraten svarede, at den
ej kunde betage Lavene deres Frihed til at bære Lig, men naar det
skete ved uberettigede, kunde der klages (Resprot. 1. Decbr. 1760).