225 / 236
216
mig Fornøjelsen at citere. Efter at have gennemgaaet
Ligbæringens Fo rh isto rie fortsæ tter h an saaledes:
»Ligbæringen h a r været til stor Hjælp for en fattig
Student, der ellers aldrig h a r Lejlighed til at fortjene
noget, og ved denne Hjælp og K losteret h a r Akademiet
produceret de fleste Bisper og store Lærde, og aldrig
h a r m an h ø rt nogen Klage over Tidsspilde eller Besvær
lighed, end m indre hø rt nogen forfalden, forført eller
paa Sind eller Legeme beskadiget; thi hvem af den stu
derende Ungdom ink linerer til Laster og Hovsiren (Svi
ren?), finder vel Lejlighed uden Ligbæring, det kan m an
bedst se paa de tyske Universiteter, hvor de ikke hærer
Lig, og b land t de saakaldte Theologi findes altfor mange
Hovsebrødre. Det kan endog være en nødvendig D istrak
tion og Motion for en til Studeringer ret hengiven, saa
ingen Anledning ses, hvorfor det kunde og burde af
skaffes, uden at vi, som er at beklage, altid skal for
skrive tyske Professorer, der straks vil indføre Nyhe
der og fordærve alle gode Anordninger«. Det sidste
var en velm ent Snert til de tyske teologiske Professorer
D. G. Moldenhawer og H. F. Jan son , især til den sid
ste, som stæ rkest havde ivret imod S tudenternes Lig
bæring og vistnok var den egentlige Motor i Sagen.
Magistratens Svar af 5. Marts gik ud paa, at om
ogsaa der kunde tilvejebringes et Ligbærerlav af dertil
skikkede og anstændige Personer af Borgerskabet, d e r
fik lige Rettigheder med S tudenterne, kunde man dog
næppe formode, at et saadan t vilde give en Kendelse
til S tudenterne og allerm indst en paa 1600 Rd. aar-
lig, helst det ikke kunde gøre sikker Regning paa at er
holde den samme genereuse Betaling over det fastsatte,
som S tudenterne ved mange Lejligheder nød, og det
desuagtet m aatte have samme Forsømmelse, Umage og
Klæders Slid; n aa r et saad an t Lav skulde være tilstræk
keligt til at besørge alle de Lig, der undertiden kun d e