228 / 236
219
noget højere Ligpenge«'19). F o r øvrigt gav Ligbæringen
et med Aarene stigende ret betydeligt Overskud, der for
T idsrumm et 1792-—1845 udgjorde 28,933 Rd.
Ved Reskriptet af 1792 var den nye O rdning fore
løbig kun fastslaaet for tre Aar, men den befandtes at
være saa god, at den ved Reskript af 26. Ju n i 1795 for-
nvedes paa andre tre Aar og ved Reskript af 17. Aug.
1798 blev bestem t som endelig og stod ved Magt, ind
til Regensprivilegiet helt ophævedes 1860 ved den nye
O rdning af Københavns Begravelsesvæsen20).
Som bekendt vedblev Kontoret at være paa det Sted,
hvo r det var blevet ind rettet 1781 (se S. 208) i Regens
porten, lige til Privilegiets Ophævelse i 1860 — og lidt
til endda. I Regensprovstens (Grams) Dagbog staar 2.
Novbr. 1860: »I Anledning af Andragende fra Kommu
nen om fremdeles indtil
1
. Aug. næste Aar at maatte
benytte det gamle L igbæ rerkontor i Porten, erklæret, at
jeg derimod intet havde at erindre, naar Gaardens Ro
og Orden ej derved forstyrres«.
At S tudenterne h a r holdt sig den nye O rdning efter
rettelig og ikke er gaaede L igbærerkorpset i Næringen —
undtagen en enkelt Gang, som snart skal om tales, og
det var vistnok endda ikke et Brud paa Overenskom
sten — , er der sikkert ingen Tvivl om, tilmed da det
teologiske F aku ltet strengt vaagede over, at den blev
overholdt. Rigtignok siger C. B ruun i »København«
(III S. 926), »at Studenterne følte sig alt andet end til
talte heraf og ærgrede sig over, at de derved gik Glip
baade af Indtægten (!) og af det ved Begravelserne sæd
vanlige T rak tem ente, og de prøvede derfor paa mange
Maader at omgaa Forbudet, indtil en Fo rordning af 5/a
1793 skred ind derimod«. Men dette er dog sikkert
ikke rigtigt, thi den nævnte Forordning (af 25. J an .,
P lakat af 5. Febr.) b a r i sine faa Paragraffer kun to,