216 / 236
med da det ho ldt haard t for mange af Lavene at be
stride det, saa faa Medlemmer de var. I Dcbr. 1756
meldte Magistraten Universitetet, at to Lav havde
frasagt sig deres Ret og derfor formentlig ikke mere
skulde erlægge den aarlige Kendelse. Da Magistraten
im idlertid ikke fik noget Svar, gentog den i Febr.
1758 Forespørgslen med Tilføjelse, at nu havde to
Lav til frasagt sig R e tten , hvorfor S tudenterne til
Nytaar 1759 kun vilde faa 279 Rd. 4 $. Men nu sva
rede Universitetet, at det gik ikke an. Lavene skulde
ligefuldt betale. Disse fandt dog deres Sag saa soleklar,
at de direkte henvendte sig til Kancelliet, som ogsaa
gav dem Medhold. Det var Blytækkerne, Urmagerne
(som 1756 havde udskilt sig af Smedelavet), Tøjmagerne
og Skipperne, der havde gjort Begyndelsen, og efter-
haanden fulgte flere efter, dels af den ovennævnte Grund,
fordi de var for faa Medlemmer, dels vel ogsaa fordi
det var under Lavsmestrenes Værdighed at bære. I 1764
kom P rammændene og 1766 Sværdfegerne (begge netop
med den Motivering, at de var saa faa, at de alt længe
havde m aattet ty til Studenterne), 1769 Garverne, 1771
Købmandssocietetet og Skriversocietetet. 1774 Bryggerne
og 1782 H ø rk ræmm erne10). I 1783 var Beløbet gaaet ned
til 210, i 1788 til 183 Rd. Men det blev jo ingen F o r
ringelse i S tudenternes Indkomster, tværtimod, for hver
Daler de mistede paa denne Maade, gik der adskilligt
flere i deres Lomme, da deres direkte Hjælp kostede
Lavene langt mere. Som vi senere skal se, var Studenter
nes aarlige Indtægt i 1780-erne stegne til henved 4000 Rd.
Naturligvis gik dette Studenternes og Lavenes Mel
lemværende ikke af uden gensidige Klager og smaa
Sammenstød, som h a r sat sig mange Spor i Magistra
tens Protokoller*). Ja, noget kan endog tyde paa, at
*) For blot at nævne et Par Eksempler: i Ju li 1762 indgav
Blichert
en vidtløftig Klage over den Fornærmelse, der var tilføjet
207