![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0207.jpg)
198
ler ikke Vægterne og Fattigfogderne var glade ved Be
stillingen, m en særlig havde Favnsæ tterne været ilde
ved det, og de havde for det meste kun gjort det »med
Allarm og Tvang«
Da der nu atter i 1746 blev Tale
om et saadan t Lig, satte de sidste sig for Alvor paa
Bagbenene og trum fede igennem , at de for bestandig
blev fritagne for dette i deres Øjne nedværdigende Ar
bejde.
Det var en N atm andskarls Kone hos Natmester og
G arn isonsskarp retter
N icolai P flug,
der var død. Magi
straten h a r vistnok haft paa Fornemm elsen, at der
kunde ventes en Eksplosion, th i den henvendte sig først
(27. Jun i) til Stadens Komm andan t, General
Henrik Schöl
ten,
og anmodede ham om at sende 12 »ærlige« Slaver
(o: paa ubestem t T id indsatte Fanger) til N atm andens
Hus for mod en billig Betaling at bære Liget til Kirke-
gaarden Landgreven i Borgergade, hvor der var tilstaaet
det fri Jo rd . Men Magistraten fik Afslag; i alt Fald
m aatte den nogle Dage efter gribe til det Middel at be
ordre F avnsæ tternes F o rm and at møde med sine Folk
T irsdag 2. Aug. Kl. 11 Form iddag til Begravelsen, ved
hvilken ogsaa fire af Magistraten (to Borgmestre og to
Raadmænd) mødte, som Skik var. Men det tildrog sig,
Frauen over to Svende, Frydensberg og Heindorf, som med de øvrige
Svende var tilsagte at bære Liget af den druknede Bogbinder Brandt,
m en ikke m ødte.
Frj'densberg havde forlangt skriftlig Ordre fra
Magistraten om at møde, og da O ldermanden ikke kunde præstere
en saadan, havde han sagt til de andre Svende, at de ikke behøvede
at møde, m en at det kun var O lderm andens Kaprice. H eindorf havde
nægtet sig hjemm e for Budet.
O lderm anden forlangte dem begge
straffede. O ldgesellen J. M. Schrøder vidnede, at Frydensberg havde
søgt at faa Svendene til ikke at lystre Ordre og havde sagt, at det
var ingen brav Svend, som vilde bære et saadant Lig, og han vilde
ikke gøre det, om det saa skulde koste ham 100 Rd. De to Svende
fik en Mulkt af 4 Rd. h ver, m en Frydensberg fik ekstra 4 Rd. for
sin Opsætsighed (Rpr. 30. Okthr. 1758).