204 / 236
195
linger frem og tilbage fulgte m an denne Vej og sendte
Raadstuetjener Rasmus Knudsen til Rector magnificus,
Prof.
Marcus Wøldike
med Rapport om det skete.
Næste Dag var der atter stort Møde, th i det havde
grumme megen Hast, da Liget efter den kgl. Anordning
skulde være i Jo rden inden Aften. Her fremstod først
en Skoleholder Matthias Bloch, som mødte paa Enkens
Vegne, og berettede, hvorledes Rektor straks om F o r
m iddagen, da h an havde faaet Melding om Sagen, havde
sendt Bud til Studenterne, at de havde at gøre deres
Pligt; men saa var deres Fo rm and
L au rid s K jestrup
og
to andre Studiosi gaaede til Enken og havde forklaret,
at de hverken vilde eller kunde bære, fordi hendes
Mand for om trent ni Aar siden skulde have betalt
noget vist aarligt til Skræderlavet f o r , at faa Lov til at
sy »Snørliver«, og da Rektor havde faaet dette at vide,
havde h an erklæret under disse Om stændigheder ikke
at kunne tvinge Studenterne.
Under de lange Fo rhandlinger, der nu fulgte, var alle
enige om, at der ingen Tvivl kunde være om S tuden
ternes Forpligtelse, men paa den anden Side var det
jo ikke at haabe, at Magistraten kunde komme nogen
Vegne med dem, n aa r deres nærmeste Foresatte ikke
havde kunnet obtinere det, og en Udvej m aatte der
findes. Nogle foreslog at henvise Konen til Konvent
huset for at faa de fattiges Fogder til at paatage sig
Arbejdet, andre, at man skulde give Konen Penge til at
betale S tudenterne med, saa gjorde de det n o k ; i alle
Tilfælde skulde der anlægges Sag mod Studenterne,
mente mange*). Im idlertid sendte m an paa P ræ siden*) Borgm ester, Justitsraad
Michael Worm
sagde saaledes: »For
een Gang at finde et Middel til at faa saadanne fattige Lig bort, og
for at dette ikke længere skal henstaa over Jorden, skulde jeg falde
paa den Tanke, at det var bedst, at Mag. fandt Middel til at skikke
Form anden 26 $ til dets Bortbærelse og saa anordne hende et For-
13*