209 / 236
2 0 0
lovet dem, at de skulde blive fri for det, S tudenterne
derimod v a r pligtige til at bære Lig, hvad ogsaa F av n
sæ tterne havde b eraab t sig paa; m an kuride ikke straffe
F avnsæ tterne for det, hvad andre burde gøre og h a r
gjort. Men det hjalp altsamm en ikke, Braem stod som
sagt ene, og Konklusionen blev, at hver Favnsæ tter
skulde betale 2 og hver Læsser 1 Rd. i Bøde. Men en
Takkeskrivelse til Professorerne »blev resolveret at bero,
da Koncepten var læst«. Man er m aaske dog bleven
noget betænkelig ved baade at betale og takke, og det
er tvivlsom t, om Skrivelsen nogensinde er bleven eks
pederet. Nogle Maaneder efter, da Favnsæ tterne havde
betalt Halvdelen af Bøderne, bad de om at slippe for
Resten eller i det m indste faa D ilation. Det sidste fik
de til »Sommer førstkomm ende«3).
Men der var en til, der grovelig havde forset sig.
Magistraten havde nemlig ogsaa sendt Rasmus Knudsen
til P ræsten ved Nicolai Kirke Nicolai Brodersen om at
faa en P ræ st til at foretage Jo rdpaakastelsen , og han
havde henv ist ham til Kapellanen
Christian Pedersen
Reenberg;
men denne svarede, at han ikke vidste, om
han var pligtig til at gøre det uden Betaling, og da
Knudsen dertil sagde, »at siden Magistraten følger og
lader ham om saadan t anmode, kunde h an sagte der-
udi føje«, gav Reenberg det Svar, at Magistraten intet
havde over ham at sige. Og virkelig! Reenberg blev
borte, saa at der ikke blev kastet Jo rd paa Liget*).
Saa sendte Magistraten en meget alvorlig Klage til Biskop
Hersleb, hvori det bl. a. hed: »Og som vi holder det
saa meget mere betydeligt i Henseende til de Suiter,
som deraf kan følge, fornemmelig derudi, at N atm an
den ikke kan faa behøvende Folk til han s uomgænge*) Ifl. O. N ielsen (VI S. 417) hørte det, i alt Fald tidligere, ikke
til Sjæ ldenhederne, at Jordpaakastelsen forsøm tes ved den Slags Lig.