205 / 236
196
ten, E tatsraad
Clir. B raem s
Forslag Bud til Form anden
tor at tale ham til Rette. Men der var intet Udkomme.
Thi skønt m an demonstrerede for ham , at Manden havde
været ludfattig og aldrig havde været inden for Lavet,
erklærede han paa det bestem teste, at S tudenterne ikke
vilde, endog han selv havde opfordret dem dertil.
Men »ellers sagde h an , at for Betaling gjorde de det
vel«, og at der behøvedes 20 Mand, som hver skulde
have 2 $*).
Saa maatte Magistraten give Ivøb. De to Raadstue-
tjenere Rasmus Knudsen og Andreas Tho rning, der
havde overværet Mødet, sendtes med Fo rm anden til Re
gensen, hvo r alle S tudenterne var forsam lede i Gaarden
for at afvente Resultatet af Underhandlingerne. R aadstue
tjenerne havde de 6 Rd. 4 $ med i Lommen med det
Paalæg først at søge at formaa dem til at gøre deres
Pligt gratis, og hvis det ikke hjalp, skulde de aflevere
Pengene til Fo rm anden , »dog uden nogen Fo rb ind tlig
hed og med al Reservation af fornøden P aatale saavel
til Pengenes T ilbagebetaling som til S traf for det ud
viste Forhold«. Man ser for sig Billedet af den gamle
Gaard med Ambassadørerne og F jendens Hær lige over
for hverandre. Udfaldet kunde ikke være tvivlsom t:
Raadstuetjenerne kom tilbage uden Pengene, »men saa
havde S tudenterne ogsaa straks gjort Anstalter til at
bære Liget bort«.
Derpaa aflagde Raadstuetjenerne
svar, som kunde indlade denne Sag for P olitim esteren, om den er af
den Beskaffenhed, og hvis ikke, da for P olitikollegiet«.
*)
Antallet af Bærere rettede sig vistnok efter, hvor lang Vej
der var fra Huset til Kirkegaarden. Alle Lig, der fik fri Jord, b e
gravedes paa de fra Pestens Tid stam m ende A ssistenskirkegaarde
inde i Byen. Paa hvilken af dem denne Begravelse foregik, har jeg
ikke kunnet finde; men der kan kun være Tale om Nicolai Kirkes
Assistenskirkegaard, »Landgreven« i Borgergade, og Helligaandskir-
kens, »Wismar« i Gammelmønt, da alene de sorterede under Magi
straten (se om disse »Smaafolkskirkegaardene«).