![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0196.jpg)
187
højst 1000 Rd. Saa gik Magistraten ned til 1500 og
Kirken op til 1200 Rd.; livis Magistraten ikke »mod
Forventning« tog mod dette T ilbud, kunde den straks
hente Nøglerne og faa hele Grunden — det vil sige
undtagen Haverne, dem beholdt Kirken. »For at iaa
Endskab« paa Sagen tog Magistraten mod de 1200 Rd.
i Marts 1762, og noget efter gav den Kirken Skøde paa
Parcellen paa N ø rreb ro30).
Men Lemmerne fik alligevel ikke længe Lov til at
tage Motion paa denne store P lads, og i det hele synes
Fo rstanderskabets Omsorg for deres Friluftsliv at have
væ ret af en ret teoretisk Natur, om end den var et
ypperligt Argument til at faa Magistratsprisen trykket
ned. Thi allerede i April 1762 lejede det en Del af
Grunden for 3 Aar ud til Overgraver Caspar Villads,
for at h an kunde anlægge et Drivhus, og vel betydedes
det ham lidt senere, at han havde lagt Resiag paa for
meget af Grunden, og at han ikke maatte indskrænke
den P lads, der var givet Lemmerne til Rekreation; men
da Lejemaalet var udløbet, solgte m an i Decbr. 1765
den vestlige og største Del af Grunden, 2744 □ Al., til
Smedemester Peder Lundberg i Nørre Voldgade, og 1787
bestem tes det endda, at kun F o rstander og ældste maatte
have Andel i Haven bag P lejehuset, og at de hver
skulde bidrage aarlig til Lysthusets Vedligeholdelse31).
VI.
Vartovs og Vajsenhusets K irk egaa rd ,
laa paa den n u
værende R aadhusplads ud for Vartov — hvor de to
smaa omgitrede P læner nu er — mellem daværende
Søndervoldstræde (Vester Voldgade), Farvergade, Gaden
ud mod Volden og Høtorvet (Hahntorvet) eller Vester-
torv. Det var altsaa den eneste af Kirkegaardene, der