194 / 236
185
andre, hvor Kirkens Materialgaard indrettedes, ejede den
i Forvejen*).
I øvrigt høres der meget lidt om Kirkegaarden.
Begravelsesbogen, der kun gaar tilbage til 1728 (det
øvrige brændte, da en stor Del af Kvarteret tillige med
Kirken og Præsteboligen gik op i Luer), er uden In te r
esse — den sidste Begravelse foregik 28. Oktbr. 1760 —,
og i de særdeles sm uk t førte Hovedbøger, som findes i
Kirkens Arkiv, h a r S tridighederne med Naboerne kun
sat sig faa Spor i nogle Reverser, hvorefter Husejerne
faar Lov til at beholde deres Aabninger og Vinduer
mod at sætte Skæ rmbrædt eller Skraabrædder for, saa
at m an ikke kunde se ind paa Kirkegaarden, og love
at lade dem tilmure, saa snart det forlangtes. Saaledes
gik det bl. a. Snedkermester Christoffer Henningsen,
hvis Hus laa langs den sydlige Side af Indgangen, og
som havde 7-8 Fag til Gangen og K irkegaarden28). Om
Laager var der slet ikke Tale, ikke heller om valne
Forlig om at beholde Vinduerne mod en ussel aarlig
Afgift.
Det synes, som om Fo rstander og ældste i
denne Henseende har haft mere Ben i Næsen end baade
Magistraten og Universitetet og ført bedre Kontrol. Rig
tignok var der ogsaa her nogle, som rekreerede sig,
men det var kun Lemmerne i Plejehuset, og de hørte
jo paa en Maade hjemme h e r: P lejehuset stod i um id
delbar Forbindelse med K irkegaarden, og den var be
stem t til deres sidste Hvilested.
Ved Nedlæggelsen gik det anderledes med denne
Grund end med de andre, idet den forblev i Kirkens
Eje. Da Magistraten nemlig i Maj 1757 meddelte Kir*) Nogle Sjælebodei' bag den tyske Kirke, som Biskop Peder
W instrup (d. 1614) og Hustru Anna Eliasdatter (Eisenberg) i 1615
gav de fattige Husarm e (se Kbbvns. Dipl. II S. 784), befandtes 1634
bygfæ ldige, hvorfor Øvrigheden lod dem vurdere og sælge til St. Petri
Kirke for 300 Rd. (Kbhvns. Dipl. III S. 793).