197 / 236
188
laa helt frit. Den var anlagt om trent sam tidig med, at
Vartov flyttedes til sin nuvæ rende P lads i 1666 eller
maaske noget senere*) og var fra Begyndelsen kun be
stem t for Hospitalet, men 172832) udvidedes den mod
Øst med en Del af Høtorvet, idet Vajsenhuset efter dets
Anmodning af 20. Febr. fik overladt ca. 600 □ Al. her**).
Den v a r helt omgiven af et P lankevæ rk, i alt Fald fra
c. 1720, thi i 1722 (O. Nielsen, Kbhvn. VI S. 354) k la
gede Hospitalets F o rstander over, at Renovationsvognene,
som havde faaet Stade der, havde aflæsset nogle Snese
Læs paa Stedet, saa at det for tre Aar siden opsatte
P lankevæ rk v a r raadnet i Vinterens Løb, og der var en
forfærdelig S tank i Nabolaget, som »vel tilsidst en Svag
hed mellem Folk kan forvolde«.
Den v a r den m indste af de seks K irkegaarde, c.
3000 □ Al., men det var jo ogsaa kun sm aa Samfund,
der benyttede den; og dog blev den for lille, i det m ind
ste for Vajsenhuset, der 1744 anmodede om at faa en
Udvidelse paa Torvet, hvo rtil dog Magistraten maatte
svare nej, da Torvet ikke kunde taale at blive in d
sk ræ n k e t33).
I øvrigt ved m an om trent intet om Kirkegaarden,
Begravelsesbøger og alt andet er gaaet tab t. Men at
*) I 1682 blev »den øde og ubebyggede Plads fra Vesterport og
hen til Vartov« bevilget Byen til Høtorv (Kbhvns. Dipl. VII S. 10).
Efter dette skulde m an tro, at Kirkegaarden dengang endnu ikke
var anlagt.
**)
1U
1728 besluttede V ajsenhusets D irektion at sende Magistra
ten en Takskrivelse i Anledning af Gaven, og 14A bestem te den »K ir
kegaarden jo før jo hellere at anfange med at lade indhegne med
Plankeværk, Slaaerne og Stolperne af Egetræ« (Kirkeh. Saml. 4. R.
II. S. 31— 32). I Rpr. 14A om tales T akskrivelsen: »D irektionen tak
ker for den Plads, Mag. har skænket og bortgivet til Vajsenhusets
Ligbegravelse beliggende paa den saakaldte Vartov Kirkegaard,
m ed Forsikring om , at den paa højere Steder skal vide det at b e
rømm e«.