176 / 236
167
32 og 34 ad en Port og en smal Smøge,
W ism a rgan g en
,
der eksisterede lige til 1907, da Kvarteret nedbrødes.
Den mest kendte af Naboerne var Poul Fechtels Stif
telse i Møntergade. Kirkegaarden var i 1760 og sik
kert ogsaa fra Begyndelsen knap Vs Td. Ld. (3183 □ Al.).
Paa dens Grund laa tidligere Baadsmændenes Syge
hus, som 1628 blev flyttet herhen fra sin første Plads i
Nærheden af Holmens Kirke. Men heller ikke paa den
nye P lads kunde det trives og flyttedes under F rederik
III
tilbage til Bremerholm til det saakaldte Sejlhus,
medens den gamle Gaard solgtes til Underskriver, senere
Byfoged Anders Nielsen. Denne »Anders Nielsens Gang
og Have« ejedes 1694 af
Peter Bertelsen W ism a r ( W ismer),
fra hvem altsaa K irkegaardens og Gangens Navn stam
mer (se O. Nielsen, Kblivn. IV S. 443). Senere kom
den paa Hænderne af islandsk Købmand Elias Tunberg,
som 1708 skødede »sit Hus, Ejendom og Haveplads
Stadt W ism ar kaldet« til Ostindiefarer Morten Børgesen
Varbjerg eller rettere til han s Hustru Dorthe Reinholds-
datter Ivornerup, da Manden v a r paa Rejse, og hun
skødede som Enke E jendomm en 2/io 1711 for 1600 Rd.
til Magistraten, der allerede i Septbr. havde ladet den
indrette til Kirkegaard. Hvo rnaar den er indviet eller
taget i Brug, vides ikke, da den ældste bevarede Begra
velsesbog først begynder 1713.
Hvor paatrængende nødvendigt det var for Kirken
at faa en H jæ lpekirkegaard, ses af, at Sundhedskomm is
sionen 3. Septbr., samme Dag som Landgreven var købt,
skrev til Magistraten, at den med stor Fornøjelse havde
erfaret, at Nicolai Kirke havde faaet en ny Kirkegaard,
og at den ønskede, at det samme m aatte vederfares
Helliggejstes Kirke, da man ellers maatte ophøre at be
grave i Kirken og Urtehaven, helst fordi de omboende
meget skulde klage over S tank (Mansa S. 136). Men
endnu tydeligere taler en Skrivelse fra Magistraten til