173 / 236
164
Garderne, vilde ogsaa de andre forlange det, og der
vilde komm e Klager fra dem, der havde Begravelser*).
At det ikke var saa ganske faa, der havde diverteret sig
derinde, fremgaar af, at Sclnnidts Indkvartering alene
beløb sig til 40 Mand**).
Der kom ogsaa senere hyppigt Anmodninger, men
Magistraten ho ld t sig for det meste ra n k og tog ofte
liaard t fat paa dem, der trodsede F o rbudet; en B arber
Sm ith, der havde aabnet en af Kirkeværgen Jens Ras
mussen tilspigret Laage, m aatte saaledes bøde 5 R d.11).
Kun en enkelt Gang kunde den lade sit gode Hjærte
løbe af med sig, som da Carl Helftwiedt, »der siden
sin H jemkom st fra Ostindien er meget svag af Skørbug,
og som logerer hos Regimentfeltskær Stando (d’Estan-
dau), beder om at m aatte faa Adgang, paa det han ved
at spadsere der kan faa nogen Motion til at erlange
hans Helbred«. Han fik T illadelsen, »dog uden nogen
Consequence«12).
Begravelsesomkostningerne var, som paa de andre
Assistenskirkegaarde, kun smaa. I 1755 fastsattes de
saaledes: For fattige Ligs Grave at grave og tilkaste 24
Sk. om Sommeren og 2 Mk. om Vinteren og 12 Sk. for
L igbaaren at bringe til Lighuset — der h a r altsaa været
*) I Slutningen af Juli 1753 var alle Husejerne hievne opkaldte
paa Raadstuen og m aatte afgive Erklæring om , at de inden fjorten
Dage vilde tilm ure alle deres Udsigter og V induer (Rpr. 23/i 1753).
**) I Novbr. 1754 bad Schm idt, om han m aatte faa det Tillæg
af 1 Sk. daglig for hver Mand (før havde han faaet 3 Sk. i det hele
for hver), som Magistraten havde lovet ham , nem lig for 40 Mand i
168 Dage (Rpr.
i/n),
hvilket han fik mod at love at beholde Garderne.
Som bekendt var der dengang ingen Kaserner. Magistraten lejede
Kvarterer rundt om i Ryen hos Borgerne. Netop i 1754 lagde Gar
derne sig ud m ed deres Værter, og Vognm and Poul Nygaard opførte
da paa Vestergade den første private Kaserne, »Gardergaarden«.
I 1760’erne blev den første offentlige Kaserne, Sølvgades, opført. Se
Bruun,
Kbhvn. III S. 234.