170 / 236
161
ham , var det Magistraten en Glæde at kunne love, at
de skulde blive huggede om, da de om talte Pæretræer-
var ufrugtbare og ikke til nogen N y tte6).
I øvrigt gav denne lille Henvendelse fra Lerches
Side Anledning til lange Fo rhand linger om Salg af hele
Kirkegaarden. Lerche havde nemlig sam tidig ønsket at
faa sig et lille Stykke af Kirkegaarden tilbyttet, da Van
det derfra sivede ind til ham , hvortil Magistraten til sin
store Beklagelse m aatte svare nej, da det var opfyldt af
Lig helt op til P lankevæ rket og deriblandt liere, som
nylig var jordede, Da Lerche kort efter døde, tilbød
Sønnen Generallieutenant Chr. Lerche at købe Stykket,
men ogsaa hertil m aatte Magistraten sige nej, da Arve-
sen og T liune satte sig bestemt d e rim o d : det gik ikke
an for Publikum s Skyld, og K irkegaarden trængte sna
rere til at udvides end til at indskrænkes. Im idlertid
fik Lerche den Idé at ville købe hele Kirkegaarden og
opløre en ny stor Bygning derpaa, og efter at have
faaet Kongens Bevilling paa det tilbød han Magistraten
samme P ris for den, som Kirken i sin Tid havde givet.
Dette smagte Magistraten mere paa; det lod til, at den
havde faaet Øjnene op for, hvor uheldig Beliggenheden
var, og den havde intet mod Forretningen, naar blot
m an kunde finde en anden Plads, der kunde egne sig
til Kirkegaard. Men dels var K irkemyndighederne stadig
imod det og stod paa det gamle S tandpunkt, at Kirke-
gaarden burde ligge saa næ r ved Kirken som muligt*),
dels frygtede m an den offentlige Mening, som fordrede,
a t de døde skulde lades i F red. For at skubbe Ansva
ret fra sig bad saa Magistraten Kongen
0111
at tage Af*) De to Kapellaner Chr. Pedersen Reenberg og Gothard Ther-
kelsen sendte saaledes en Memorial, hvori de had om , at der ikke
m aatte blive anvist nogen ny Kirkegaard »uden Porten« eller paa
Christianshavn, som der var Tale om, men at det m aatte blive inden
for Sognets Grænser, hvis det skulde være.
H. W eitem ever: K ulturskildringer.
H