169 / 236
160
staaende; men den gode Kaptajns Løfter er ikke efter
komne, da Arvesen h a r givet Ordre til at afspærre Laa-
gen, saa at d ’E stand au ikke h a r kunn et faa Tid til at
bringe Favnebrændet ud i Gaarden, som nu staar for
Vild og Vove, men m aatte lade det køre derfra i hans
Hus«. Han bad derfor, om han m aatte beholde F riheden
og Ret til at tørre Klæder der, og forsikrede, at hverken
han eller hans Fo lk skulde volde »Kiær Gaarden« nogen
Skade, lige saa lidt som han skulde inkommodere Gen
boer og andre, som h a r samme F rihed. Magistraten
stod tvivlraadig, om den ogsaa skulde give Feltskæ ren
Lov til at ryge sin Pibe i det grønne. Men Arvesens
Svar paa Henvendelsen var saa kraftigt, at det gjorde
Udslaget. Der herskede de største Uordner derinde, saa-
som Skarns og døde Hundes og Kattes Udkastelse sam t
om Sommeren Keglespil, ligesom den ogsaa brugtes til
Blegdam, hvorved Gravene skammelig nedtraadtes, og
det burde efterhaanden afskaffes, »thi det er dog Guds
ager, som ej saaledes bør at m isbruges, og paa det sid
ste skal det vel blive Hjemmel, naa r de solgte deres
Huse, at den Tilladelse saaledes anses som en F rihed«.
Arvesen fik Ordre til at lade Laagen tilm u re , hvis
d ’E standau ikke selv vilde gøre d e t5).
Og dermed
skulde m an mene, at den Herlighed var forbi baade for
d £E standau og de andre. Men saaledes gik det ikke til,
Naboerne blev længe endnu ved at have deres F rispil
derinde, som m an skal se.
K irkegaarden h a r vistnok fra Begyndelsen været
temmelig godt beplantet, navnlig med Træer, fra den
T id den var Spil- og F rug thave; men med Tiden er de
forsvundne af Mangel paa Røgt. Da saaledes Geliejme-
raad, Overceremonimester Vincens Lerche, der havde
en stor E jendom i St. Kongensgade, som med Grund
og Have begrænsede Kirkegaarden mod Nordøst og Nord,
1742 klagede over, at nogle T ræer derinde generede