165 / 236
156
tværtimod den modsatte Vej og udvidede Byens Kirke-
gaarde. Holmens Kirke fik saaledes T illadelse til at
benytte den gamle St. Anna Kirkegaard ved Guldhuset
(om trent hvor nu Sølvgades Kaserne ligger), som ogsaa
blev taget i Brug i 1662 under en heftig Blodsot, og
Nicolai, Helligaands, F rue, T rin itatis og St. Petri Kirker
fik nye smaa Assistenskirkegaarde i Byens tæ ttest be
folkede Kvarterer*). Disse fem »Pestkirkegaarde« —
sammen med en sjette, Vartovs og Vajsenhusets, som
vel var anlagt tidligere, men ogsaa m aa regnes til Kate
gorien — bestod til Novbr. 1760, da de afløstes af den
for alle K irkerne fælles Assistenskirkegaard paa Nørre
bro. De var tilsamm en kun noget over 2 Tdr. Ld., v a r
Fattigkirkegaarde, som kun benyttedes til Fattiglemm er
og den ubem idlede Befolkning, og var, som de laa m idt
inde i Bygningskarreerne, helt omgivne af de smaa
og trange Huse med deres Bagbygninger og Gaards-
pladser, og slet indrettede og gennemgaaende daarligt ved-
ligelioldte, langtfra nogen Pryd for København og en
Haan mod al Hygiejne, endog set med Datidens Øjne.
Det er om dem, jeg skal fortælle lidt, der synes mig
at have nogen topografisk og ku ltu rh isto risk In teresse1).
I.
N icolai K irkes A ssisten sk irkegaard Landgreven
laa i
den sydlige Halvdel af Karreen mellem Borgergade, Go-
tersgade, Store Kongensgade og Dronningens Tværgade.
Ud til Borgergade var den begrænset af en Bække smaa
*) N icolai Kirke fik egentlig to, nem lig foruden den her om talte,
»Landgreven«, en paa Hjørnet af Vingaardsstræde og H olm ensgade
(dengang Ulkegade); m en denne, »den lille Urtegaard« eller »den
gam le Urtehave«, var kun en Fortsæ ttelse af den ved Kirken liggende
Kirkegaard (se Kbhvns. Dipi. VIII S. 438).