163 / 236
SMAAFOLKSKIRKEGAARDENE
I DEN INDRE RY
D
e t
var under Pesten i 1711, at de første saakaldte
Assistenskirkegaarde i København opstod.
F ø r den T id kendte m an, med ganske faa Und
tagelser, kun til Begravelsespladser i Kirkerne og paa
de smaa Kirkegaarde, som omgav dem, og i Farsotens
første Maaneder blev de allerfleste Pestlig jordede her.
Det bedste var at hvile i selve Kirken, saa var m an
Him len nærmere, men det var ogsaa det dy reste; var
der m indre Raad, maatte man tage til Takke med
P ladsen uden for Gudshuset. Men K irkerne og deres
K irkegaarde blev snart saa overfyldte, at der m aatte
tænkes paa Udveje.
Graverne ved K irkerne, som
tjente gode Penge i de Dage og saa deres Fordel ved
at tage mod saa mange Lig som m ulig t, fandt vel
længe P lads ved at stable Kisterne oven paa h inanden
i Gravene, som efter Fo rordningen skulde være m indst
tre Alen dybe; ja ofte tog de de nedsatte Kister op igen
for at gøre Gravene dybere, og det var ikke u alm in
deligt, at disse indeholdt indtil fem Kister, den ene
oven paa den anden, saa at den øverste kun havde et
tynd t Lag Jo rd , knap en halv Alen, over sig, og tit
lod m an Gravene staa aabne fra den ene Dag til den
anden, saa var Ulejligheden saa meget m indre, naa r de