159 / 236
150
hengiven. Hun vidste godt, hvad Følgen vilde blive,
hvis Manden helt slog H aanden af hende. I sit Indlæg
mod Bagge i Oktbr. 1812 siger hun , at Sagen drejer
sig om hendes timelige Velfærd nu og i F rem tiden. Som
det synes, er der intet at lægge hende til Last i Tiden
mellem Dommen i Jan . 1812 og Separationsbevillingen
i Novbr. 1813. Da B ruddet v a r sket, var der intet mere,
der holdt igen paa hende, og h u n gled hu rtig t ned ad
det Sk raaplan , hvo rpaa hun var komm et ind. Allerede
inden de tre lovbefalede Aar var forløbne, v a r den ende
lige Skilsmisse fuldbyrdet paa Grund af nye Straffedomme,
der var overgaaede hende.
I Marts 1816 indsendte Bagge som Eckersbergs Be
fuldmægtigede Ansøgning om Æ gteskabets fuldstændige
Ophævelse mellem Eckersberg og hans Kone, der for
anden Gang begaaet Tyveri v a r indsat i Forbedrings
huset paa tre Aar. Med Ansøgningen fulgte en Skrivelse
fra Clemens, hvori h an med Ed tilbød at bevidne, at
det var Eckersbergs urokkelige og eneste Ønske at se
dette for ham saa ulykkelige Æ gteskab aldeles ophævet,
da han paa ingen Maade kunde bekvemme sig til nogen
T id at leve i ægteskabelig Forbindelse med sin frasepa
rerede Hustru.
Efter at have modtaget Ansøgningen beordrede Kan
celliet et F o rh ø r afholdt over hende, der sad i Fængslet
paa Christianshavn. Ved dette F o rhø r, der fand t Sted
6
. April, og hvori hun paastod, at de Fejltrin, h u n havde
begaaet, for største Delen var foraarsagede af T rang, da
hu n ikke var i Stand til at leve med Barnet for de 300
Rd. aarlig, erklærede hun sig villig til at gaa ind paa
øjeblikkelig Skilsmisse paa følgende Betingelser: at B ar
net fremdeles blev opdraget af ham , da hun aldeles
in tet ejede; at han i F rem tiden skulde give hende 25
Rd. aarlig efter Separationsbevillingens Indho ld ; og at
han , naa r hun i sin T id løslodes, skulde forsyne hende