162 / 236
15.3
1818 er hun sikkert ikke straffet oftere, hendes Navn
findes i hvert Fald ikke i Fængslets Bøger i den næste
Snes Aar.
Om hendes senere Skæbne vides intet, saavidt mig
bekendt. Hun levede længe efter, i alt Fald til om trent
et Aar, før Eckersberg selv døde, i 1853; thi i sin Dag
bog4) h a r han saa at sige hvert Kvartal opført: »Betalt
til H ..............g
6
Bd.« — h an skulde jo yde hende 25
Rd. aarlig —, sidste Gang 3. Maj 1852. Hun er maaske
da død ko rt efter. Men sikkert er det ikke, thi i den
sidste T id er Dagbogen ført m indre omhyggeligt, og
den allersidste Del er skrevet (af en af Døtrene) efter
hans D ik ta t5).
Efter en T radition i Fam ilien (meddelt mig af Kon-
ferensraad Mørch) boede hun paa Christianshavn, hvor
Sønnen Erling af og til besøgte hende.
Efter en anden mundtlig Beretning endte hun som
Sælgekone ved Gammelstrand, og n aa r Eckersberg gik
over Torvet, raabte h u n : »Der gaar m in Mand, P ro
fessoren«.
foresvævet ham , da han 1807— 08 udførte »Lotterisedlen« og »En
falden Piges H istorie«, og m an tænker paa, hvad hun selv siger om
sin Lidenskab for T allotteriet (se S. 141).